”Selvom øl har været produceret i mere end 5000 år, er der utrolig meget at forske i,” fortalte Birgitte Skadhauge P4’s lyttere.

”Vi prøver at vende hver en sten i brygprocessen. Vi kigger rigtig meget på vores råmaterialer. Vi kigger på bæredygtighed. Kan vi lave bygsorter, der er meget mere klimatolerante, så man kan dyrke vores råmaterialer, når vejret måske begynder at forandre sig og være tørrere eller varmere. Samtidig kigger vi på nye gærtyper, der kan give nye aromaer og smagsnuancer,” fortalte Birgitte Skadhauge, og tilføjede, at Laboratoriet har taget hul på et humleår og genoptaget arbejdet med humleforskning og humleforædling.

Arbejdet tager bl.a. udgangspunkt i 12 humlelinier fra Professor Øjving Winges tid på Laboratoriet fra midten af 1930’erne frem til 1950’erne. De 12 Winge linier er blevet plantet igen ude i Carlsberg Byen.

”Dermed kan vi igen lave helt nye typer af smags- og aromastoffer.”

Birgitte Skadhauge fortalte også om hele brygprocessen, og blev bl.a. spurgt om, hvordan man laver alkoholfriøl. Hun pegede på flere forskellige muligheder for at lave alkoholfri øl.

”Én måde er at have en gær, der ikke producerer særlig meget alkohol. Det kan også være en metode, hvor man bruger en slags omvendt osmoses, eller hvor man fordamper alkohol væk fra øllet. Problemet, når man fordamper alkohol væk fra et færdigt ølprodukt, er, at øl meget nemt oxideres, fordi der er en masse smags- og aromastoffer, og endda nogle fedtstoffer, der oxideres, ligesom smør kan oxideres, når det står uden låg i alt for lang tid. Derfor er det noget af det vi forsker utrolig meget i, hvordan man kan lave en meget mere raffineret og forfinet af-alkoholiseringsproces, så øllet ikke udsættes for denne her varmeproces,” fortalte Birgitte Skadhauge.

En anden lytter spurgte om det var rigtigt, at øl med højere alkoholprocent, skaber længere holdbarhed, og det bekræftede chefen for Carlsberg Laboratorium.

”Alkohol har en konserverende effekt på ølsmagen og ølkvaliteten. Det gælder også lavalkoholøl. Selv med lidt alkohol vil det have en bedre og konserverende effekt, så man bibeholder den gode smag over længere tid,” svarede Birgitte Skadhauge.

Hvor lang tid kan en øl holde sig, spurgte værterne, og Birgitte Skadhauge fortalte om den gamle flaske fra 1883, som man fandt i de gamle kældre under Carlsberg, der havde en ”utrolig fin portvin, sherryagtig smag”. Den gamle flaske, som Birgitte omtalte, var den berømte flaske, hvor man fandt gærstammen, som Professor Emil Christian Hansen rendyrkede på Carlsberg Laboratorium. Gærstammen bruges i dag i lagerøllen, Carlsberg 1883.