På vej mod det lysegrønne landbrug

Inden 2040 skal alle de råvarer, som ender i Carlsbergs øl, komme fra regenerativt landbrug. men hvad er egentlig regenerativt landbrug? Og hvordan kommer både Carlsberg og landbruget i den samme retning?

På en gård lidt uden for Ringsted finder vi Casper Rolighed. Han er konven­tionel planteavler og råder over 1.100 hektarer, som han forpagter på landstedet Adamshøj. Og det er lige præcis Casper, og andre landmænd som ham, at Carlsbergs bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO and Beyond peger på, når det ­indeholder mål om at mindske klimaaftrykket helt ud på marken, hvor øllets korn vokser.

”Vi aftager rigtig meget maltbyg, og derfor er det også vigtigt, at vi har en mening om, hvor kornet kommer fra, og hvordan det dyrkes,” siger Birgitte Skadhauge, der er Vice President for Carlsberg Laboratorium, som forsker i det regenerative landbrug og kornets genetik. Hun understreger dog samtidig, at det ikke er en omstilling, der sker natten over.

”Det er vigtigt at sikre, at vi stadig har højt udbytte og høj produktivitet i landbruget. Både fordi vi i forvejen har en fødevareforsyning, der virkelig er udfordret, og for at sikre den enkelte landmand mod at tage for store risici ved en omstilling.”

For Casper Rolighed er tanken om et regenerativt landbrug ny, men ikke noget, der skræmmer ham. Hvis Carlsberg har konkrete ønsker til produktionen og vil aftage det, så vil han meget gerne producere det.

”At omstille til regenerativt landbrug kræver, at produktionsmetoden er beskrevet, så jeg kan gå ud i marken og gøre det. Jeg vil gerne. Det er der ingen tvivl om, men det kommer til at kræve nogle ressourcer, der kan understøtte udviklingen,” siger Casper Rolighed.

Hvad er regenerativt landbrug?
Begrebet regenerativt landbrug spirer allerede i verden, men nogen endelig præcis fælles definition af, hvad det dækker over, er tankerne stadig for spæde til. Carlsberg har dog i sin strategi defineret, hvad de mener med regenerative landbrugsmetoder.

”Begrebet regenerativt landbrug beror på, at man kan regenerere jorden til, hvad den har været eller noget, der er sundere, end den er nu. Så jorden bliver mere frugtbar. Det handler eksempelvis om at undlade at pløje og harve for ikke at ødelægge jordstrukturen, men i stedet dyrke jordens biodiversitet og evne til at binde kulstof igennem efterafgrøder og sædskifte,” forklarer Pai Rosager Pedas, der er direktør for råvarer på Carlsberg Laboratorium. Hans kollega Birgitte Skadhauge kalder det for et slags lysegrønt landbrug.

”Det er vigtigt at sige, at det her ikke nødvendigvis er økologi. Altså vi kender nogle af principperne i forvejen fra det økologiske landbrug med eksempelvis høj biodiversitet, men det her vil jeg snarere kalde for det gode fra begge verdner, for det handler i lige så høj grad om at sørge for, at jorden og planterne kan give et stort afkast – på en bæredygtig måde,” siger hun.

Så hvis vi sammenfatter, handler regenerativ landbrugspraksis for Carlsberg altså om at øge biodiversiteten, jordbundens sundhed og den naturlige kulstofbinding på landbrugsarealerne.  

Øge sporbarheden
Casper Rolighed dyrker byg på en tredjedel af sin jord og høster hvert år omkring 3.000 tons maltbyg. Det afsætter han til DLG og Danish Agro. Fra DLG videresælges byggen til malteriet Viking Malt i Vordingborg, som spirer og tørrer kornet, og i sidste ende lander det på – blandt andet – Carlsbergs bryggeri i Fredericia, hvor malten er en hovedingrediens i øllet, sammen med vand, gær og humle.

Det er rejsen – opsummeret – fra marken i Ringsted til øllet, du skyller ned i ganen ved en festlig lejlighed i Danmark. Eller – det er det i store træk, som værdikæden er skruet sammen idag,er der  nemlig ikke den præcise sporbarhed, som gør, at det er helt gennemskueligt, om det er lige præcis Casper Roligheds korn, der ender med at blive til gyldne dråber i glasset. Men sandsynligheden er overvejende.

”Man er som dansker stolt af Carlsberg, som jo findes i hele verden. Derfor er det lidt sejt, hvis man kan sige ’jeg leverer faktisk maltbyg til Carlsberg’. Det ville skabe værdi for mig at vide,” siger Casper Rolighed. Og det ville også skabe værdi for de danske forbrugere, hvis de vidste, at deres øl var brygget på korn fra Adamshøj i Ringsted. Det fortæller Carlsbergs sustainability manager:

”Vi har meget bevidste forbrugere herhjemme, og de efterspørger stadig mere gennemsigtighed og sporbarhed i de produkter, de køber. Det er den ene side. Den anden side er, at vi også er nødt til at vide, hvor kornet kommer fra, hvis vi skal sikre, at det er dyrket under de krav, vi kommer til at stille om regenerativt landbrug i fremtiden,” siger Tenna Skov Thorsted.

Landbruget er allerede langt
Og netop de bevidste forbrugere herhjemme er en af de bærende årsager til, at det danske landbrug faktisk allerede er kommet ret langt, når det kommer til at tænke mere bæredygtigt.

”Cirka 31 pct af erhvervslivets CO2-udledning i Danmark stammer fra landbruget, så der er her et kæmpe potentiale for at reducere, og landbruget er klar. Vi er længere fremme end landmænd i andre lande, men der mangler stadig en del viden og også finansiering for at komme videre,” fortæller Marie-Louise Boisen Lendal, der er medstifter og direktør i tænketanken Frej. Samtidig peger hun på, at udviklingen skal ske i et samarbejde mellem landbruget og fødevareindustrien.

”Store virksomheder, som aftager meget store mængder råvarer, har også en forpligtelse til drive den bæredygtige udvikling hele vejen ud i deres værdikæde. Omvendt, hvis landmændene så kan bevise, at de er bæredygtige, så vil de have en konkurrencefordel over andre,” siger Marie-Louise Boisen Lendal.

Hos DLG genkender Jakob Lave, som er direktør for bæredygtig forretningsudvikling, pointen om, at det danske landbrug allerede er kommet langt med bæredygtigheden sammenlignet med andre lande, og for ham er det et faktum, der forpligter.

”Danmark er forrest, men ikke vildt langt foran, og det kalder på endnu mere action. Herhjemme har vi jord, vi har vand, og vi har ikke mindst know how - med kort vej fra forskning til ny praksis. Vi er dygtige landmænd i Danmark, og det giver også et ansvar for, at vores tanker og innovationer skal ud og leve i resten af verden,” siger Jakob Lave. Han mener desuden, at det er teknologiske fremskridt, der skal få det danske landbrug ind i den grønnere fremtid.

”Data bliver meget vigtigt i fremtiden. At vi eksempelvis kan måle helt præcis, hvor er det godt for klimaet at dyrke, og hvor er det ikke hensigtsmæssigt. Vi er også nødt til at bruge og udvikle moderne teknologi til at gøre plant­erne mere effektive. Vi taler ikke længere om GMO, men teknologi til at fremdyrke plant­ernes egne styrker. Og så skal vi i langt højere grad udnytte, at dele af planten kan bruges til andre produkter, så intet går til spilde. Det kunne eksempelvis være tøj, byggematerialer eller isolering, så værdikæder og industrier på den måde krydser hinanden og sammen kan udvikle nye ideer,” siger Jakob Lave.  

Tørke udfordrer byggen
På Carlsbergs Laboratorium forsker man ­allerede i kornets genetik for at finde de plante­sorter, som er mere klimavenlige – blandt andet for at understøtte udviklingen til det regenerative landbrug.

”En bygplante kan være klimavenlig på flere måder. Nogle sorter har malteri- og bryggeriegenskaber, som gør, at de har en mere bæredygtig maltningsprofil eller urten i bryggeriet skal koges mindre, hvilket gør disse sorter energibesparende, mens andre byg­planter har gener, der eksempelvis gør dem mere tørke- eller varmetolerante. Så vi leder hele tiden efter de byglinier, der er de mest effektive og robuste – og samtidig smager godt,” siger Birgitte Skadhauge. Og det klinger godt ude på marken hos Casper Rolighed.

”Det er altid tørke, der er udfordringen med byg, og som landmand kan du være super dygtig til dit håndværk, men du kan ikke kontrollere vejret. Så hvis man kan komme frem til noget på den front, så byggen er mere tørketolerant, så er vi nået langt, tror jeg,” siger Casper Rolighed. Han er allerede i gang med flere af elementerne fra de regenerative landbrugsmetoder. Eksempelvis dyrker han stort set pløjefrit, han arbejder meget med efter­afgrøder, sundt sædskifte og afgrødevariation.

Casper Roligheds rejse mod et regenerativt landbrug er begyndt, og det vil tage endnu mere fart, hvis det efterspørges længere oppe i værdikæden, understreger han.

”Hvis vi finder facitlisten på det – og det tror jeg nok skal komme – og vi kan lave en sund forretning på det, så vil jeg glæde mig til at være med. Men det kræver et pionerarbejde først,” slutter Casper Rolighed. 

FIND-IT
Carlsberg Laboratorium har netop udviklet en banebrydende ny teknologi, døbt FIND-IT. Teknologien hjælper forskerne til at screene og isolere specifikke gener i en bygplante, så de kan sammensættes og udvikle bedre og stærkere planter. Dette gøres ved naturlig parring og uden brug af GMO.