Fremtidens emballage skal indeholde hele pakken

Med en returprocent på 93 pct er Carlsbergs kunder og de danske forbrugere verdens­mestre i at ­aflevere pant til genbrug og genanvendelse. Det er vigtigt. Emballage sætter nemlig store klimaaftryk, og derfor gælder det om at tænke hele værdikæden ind i sin udvikling af nye emballageformer, som Carlsberg har gjort ved fadølssystemet Draughtmaster.

Carlsberg har en målsætning om, at al bryggeriets emballage inden 2030 skal indgå i den cirkulære økonomi. Det vil sige, at emballagen skal kunne genbruges. For eksempel vaskes og bruges igen. Eller genanvendes. For eksempel smeltes om til materiale, der kan bruges i nye emballager eller i andre sammenhænge. Eller ved­varende. For eksempel bio-baseret emballage.

”Vi er allerede rigtig godt med i Danmark, fordi vi har et effektivt pantsystem, der ind­samler emballager. Den model vil vi gerne indføre på tværs af vores markeder, så vi kan lykkes med at indsamle 90 pct af vores flasker og dåser på verdensplan, som også ligger i målsætningen,” siger sustainability manager i Carlsberg Danmark, Tenna Skov Thorsted.

Og netop pantsystemet herhjemme er ret unikt. I år fejrede Dansk Retursystem 20 års jubilæum, og senest i juli måned satte danskerne rekord, da de pantede mere end 200 mio. flasker og dåser på blot en enkelt måned.

”Det sparer klima og miljø for udledning af CO2 og udvinding af råstoffer til nye flasker og dåser, hver gang de ender i returautomaten. Producenterne spiller en stor rolle i at udvikle emballager, der for det første kan genbruges eller genanvendes, og for det andet, at der er et system, som rent faktisk får indsamlet emballagen, hvilket etableringen af det danske pantsystem jo er et velfungerende eksempel på,” siger miljø- og klimachef i Dansk Retur­system, Hanne Svenningsen.

Hele værdikæden skal være med
Som Hanne Svenningsen peger på, er det altså ikke nok, at producenterne udvikler innovative emballageformer. De har også et ansvar for at indgå i en værdikæde bagom, som indsamler emballagen og håndterer den.

”Man er nødt til at tænke 360 grader rundt, for hvis man designer en emballage, som egentlig er cirkulær, men hvor der ikke er et system, der kan aftage den bagefter, så kan gevinsten let gå tabt. Og man skal også tænke slutbrugeren ind, så det bliver nemt for dem at returnere emballagen,” siger ­Hanne Svenningsen. 

Det har Carlsberg også gjort med sit fadølssystem DraughtMaster, der på mange måder har været banebrydende. I stedet for de traditionelle stålfustager, kommer fadøllen nemlig i fustagepakninger lavet af plast. Det gør dem lettere, hvilket giver CO2-­besparelser på logistikken omkring fustagerne, og Carlsberg arbejder desuden hele tiden på nye måder at kunne genanvende dem.

”DraughtMaster er intet mindre end en revolution. For vores kunder, fordi holdbarheden er længere, hvilket øger salget og mindsker spildet. For forbrugeren, fordi øllet er friskere og udvalget større. Og ikke mindst for miljøet, fordi energiforbruget er 52 pct mindre, og emballagen kan upcycles til blandt andet møbler, som vi gør i samarbejde med A:GAIN,” fortæller salgsdirektør i Carlsberg Danmark, Henrik Friis Fredvig. Han understreger desuden, at Carlsbergs kunder betaler pant for DraughtMaster-fustagerne, og i øvrigt matcher den danske befolkning med en imponerende returprocent på 93 pct ligesom, at Carlsbergs kunder i det hele taget spiller en vigtig rolle i, at så store mængder pant hver dag returneres.

Fremtiden kræver nytænkning
Som Hanne Svenningsen fra Dansk Retursystem understreger, er det ikke blot de allerede eksisterende emballage-former, det hele handler om. Der ligger også et producent­ansvar i at tænke nyt og fremadrettet, og den rejse har Carlsberg været på længe. Nogle eksempler er genbrugskoppen, som i dag har erstattet engangskrus på en stor del af landets festivaler og events. Ligesom vi kender det nede fra Brugsen, så betales der pant på krusene på festivalerne, som tilbagebetales, når kopperne returneres. Kopperne vaskes herefter og kan bruges igen. Og så er der fiberflasken. En ­innovativ ny biobaseret emballageform, som har ­høstet stor international interesse. Blandt andet på University of California, Berkeley, hvor Robert Strand, der er executive director, Center for Responsible Business, har stået i spidsen for et casestudie om Carlsbergs arbejde med at udvikle fiberflasken. Studiet konkluderer, at fiberflasken er et bevis på, at åbne innovative samarbejder kan bane vejen for fremtidens bæredygtige løsninger.

Fiberflasken er nemlig resultatet af et samarbejde mellem Carlsberg og PaBoCo (Paper Bottle Company red.), som arbejder med at nytænke emballager. Desuden har DTU været inde over, og i alt har 15 forskellige ­organisationer og aktører bidraget til ­udviklingen af fiberflasken. Det er meningen, at fiberflasken skal være et eksempel på fremtidens emballage­form – ikke kun for Carlsberg.

”Det er afgørende, at andre industrier og virksomheder også kan drage fordel af det arbejde, vi og vores samarbejdspartnere har lagt i udviklingen af fiberflasken. det er ægte bæredygtighed, når man deler sine fremskridt, så de ikke blot kommer én virksomhed eller én industri til gode, og den tankegang ligger i hele Carlsbergs ånd, at vores fund skal være tilgængelige for resten af verden, når det giver mening,” slutter Tenna Skov Thorsted, Carlsberg Danmarks Sustainability Manager, med en reference til bryggeriets historie, der med sin rendyrkning af gæret i 1883 delte gennembruddet med andre bryggere og dermed muliggjorde effektiv ølbrygning verden over.

Tre emballager fra Carlsberg set med bæredygtighedens briller på

Returflasken
Carlsbergs returflaske er faktisk - bortset fra fadøllen - den emballager, der har det laveste klimaaftryk. Det skyldes, at de bliver genpåfyldt og dermed genbrugt. Når du afleverer din flaske i baren eller i returautomaten, fragter Carlsberg flasken retur, hvor den vaskes grundigt, før den sendes til tappehallen for genopfyldning og til sidst ud i butikkerne igen. Flaskerne genbruges i gennemsnit 30 gange, før glasset kan smeltes om til nye flasker. I sammenligning med flasker, der ikke genbruges, udleder returflasken fra Carlsberg i gennemsnit 80 % mindre CO2.

DraughtMaster
Carlsbergs fadølssystem DraughtMaster kommer med mange fordele. Her handler det nemlig – udover arbejdet med ­genanvendelse af emballagen – også om holdbarhed og madspild. Sammenlignet med en almindelig fustage, øger DraughtMaster øllets holdbarhed fra 7 til 30 dage. Det reducerer ikke bare spildet, men øger faktisk også indtjeningen for Carlsbergs kunder. Og så er DraughtMaster langt bedre til at tømme fustagerne. Det ­betyder, at de 4-6 fadøl, der normalt går til spilde på en almindelig fustage, når den skiftes, nu kan ende i maverne på forbrugerne, og dermed kan DraughtMaster redde op til 1 mio. liter øl – ­svarende til 2 millioner store fadøl – fra kloakken hvert år.

Fiberflasken
Siden 2015 har Carlsberg været med i et stort og åbent innovationssamarbejde om at gentænke emballage. Målet er at lave en 100 pct biobaseret og nedbrydelig ølflaske, som kan genanvendes, og som har et CO2-udslip, der er 80 % lavere end en engangsflaske. Og målstregen nærmer sig. I løbet af sommeren har forbrugere over hele Europa nemlig kunne mærke flasken mellem egne fingre, da den har været på tur rundt til events for at blive testet. Fiberflasken består af træfibre, mens den indre barriere består af en plantebaseret masse, som holder øllet frisk og fuld af smag. Man kunne meget vel kalde fiberflasken for fremtidens ølflaske. 

Fotograf: Ty Stange