Den ikoniske Tuborg Squash får nyt liv i historisk relancering, der udover den velkendte appelsinsmag får tre nye sukkerfri varianter og opdateret design. Den nye produktportefølje er på hylderne fra uge 5 og flankeres af et nyt reklameunivers med en rød tråd til 1980’ernes populære tv-reklamer.
Blogindlæg: I Carlsberg har vi et mål om at nedbringe CO2e-udledningerne fra ikke bare vores egen produktion, men også fra de råvarer og materialer, som vi bruger til at lave og sælge øl og drikkevarer. Det er en vigtig del af vores bæredygtighedsstrategi og et afgørende skridt for at tage et medansvar, så vi efterlader det mindst mulige negative aftryk på både klimaet og vores miljø.
Carlsberg Danmark har indgået aftale med DLG og Viking Malt om at indkøbe dansk produceret maltbyg, der er dyrket efter regenerative principper. Maltbyggen skal bruges til en specialbrygget Carlsberg. Den vil være Carlsbergs første øl i Danmark med regenerative råvarer.
Det hele startede 1847, hvor Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsens passion for øl lagde grundstenen for det Carlsberg, vi kender i dag.
I Carlsberg i Danmark arbejder i dag ca. 1.500 medarbejdere med at producere og levere Carlsberg, Tuborg og Coca-Cola-produkter. Vi har nogle af Danmarks største brands, og det er vi meget stolte over.
Vi er en del af Carlsberg Group, som er verdens tredje største bryggeri-gruppe. Her på siden kan du læse om organisationen og historien bag Carlsberg, samt læse om ledige stillinger i CDK og meget andet.
Vi ønsker, at Carlsberg i Danmark opleves som en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser og som en virksomhed, der stiller store og relevante krav, men som også giver meget tilbage. Derfor er vi altid på udkig efter nye talenter.