Menu

Sammen med 150 andre virksomheder opfordrer vi til at huske klimaforpligtelserne efter COVID-19

På trods af den modvind som vi og resten af samfundet står over for på grund af Corona krisen, holder vi fast i ambitionerne i Together Towards ZERO.

Det står klart efter Carlsberg sammen med 154 andre virksomheder - med en samlet markedsværdi på over 2,4 billioner dollars, som repræsenterer over 5 millioner ansatte – har udsendt en fælles erklæring, der opfordrer regeringer over hele verden til at huske bæredygtighed, når de skal genstarte økonomien efter Corona krisen.

Vores globale direktør Cees ‘t Hart er medunderskriver på erklæringen, der blev udsendt i dag i fællesskab med Science Based Targets, FNs Global Compact og We Mean Business-koalitionen, som Carlsberg-gruppen støtter.

Vores bæredygtighedsmål er udarbejdet sammen med bl.a. Science Based Targets og findes i vores bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO. Together Towards ZERO stiller fire ambitioner op frem mod 2030 bl.a. at reducere udledningen af CO2 med henblik på at blive CO2-neutral og reducere forbruget af vand med 50 pct. på samtlige Carlsberg-bryggerier.

Siden 2015 har Carlsberg reduceret de relative kulstofemissioner med 30% gennem løbende fokus på effektivitet ved at bruge 56% vedvarende elektricitet og reducere kulforbruget med 89%.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

Corporate Affairs Director, Danmark

Rasmus Bebe

Tel +45 21 16 64 19 Email [email protected]