I februar 2024 lancerede vi vores strategi, Accelerate SAIL, som bygger videre på den tidligere strategi, SAIL'27, vores formål om at brygge for en bedre i dag og en bedre i morgen samt vores ambition om at være den mest succesfulde, professionelle og attraktive brygger i de markeder, hvor vi opererer.
Accelerate SAIL handler om at skabe et modigt og ambitiøst fundament for fremtidig vækst. Strategien skal styrke Carlsberg yderligere som virksomhed, markedsleder og positiv kraft i samfundet, drevet af en konstant stræben efter at blive bedre.
Kernen i Accelerate SAIL er fem strategiske fokusområder: portefølje, markeder, eksekvering, kultur og finansiering af rejsen. For hvert område har vi truffet klare strategiske valg, som styrer vores prioriteter og ressourceallokering. Samlet udgør de et integreret fundament, der skal understøtte langsigtet værdiskabelse.
Blandt de vigtigste vækstprioriteter er udviklingen af vores premiumportefølje, kategorien Beyond Beer samt vækstmarkederne i Asien med særligt fokus på Kina, Vietnam og Indien. Samtidig fortsætter vi med at styrke vores kompetencer, processer og systemer for at understøtte fremtidig vækst.
Med Accelerate SAIL hæver vi ambitionen for vores langsigtede organiske vækst til 4-6 procent. For at realisere denne ambition vil vi øge vores kommercielle investeringer i de kommende år.
For at realisere vores ambition fokuserer Accelerate SAIL på fem centrale prioriteter:
Brewing for a better today & tomorrow