Tuborg og Brooklyn Brewery skal forsyne Pumpehuset med øl og vand de næste fem år. Tuborg og New York øl-brandet har nemlig indgået et nyt partnerskab med det legendariske spillested.
Når musikken pumper, og gæsterne fester til musikken, skal Tuborg og Brooklyn Brewery slukke tørsten hos de 100.000 gæster, der årligt besøger Pumpehuset og Byhaven.
”Tuborg har en helt særlig historie, når det kommer til musik og fællesskab, og vi er meget glade for det nye partnerskab. Og Brooklyns ånd går rigtigt godt i spænd med stemningen i Byhaven, så vi glæder os til de mange gode oplevelser, vi sammen skal give vores gæster de kommende år,” siger Lau Kjerstein, kommunikationsansvarlig for Pumpehuset.
Hos Tuborg glæder man sig over at være blevet en del af spillestedet midt i København
”Pumpehuset er et legendarisk spillested med en spændende historie, der formår at samle mange mennesker, så vi er utroligt glade for det nye partnerskab og glæder os til at forsyne de mange musikglade med en iskold Tuborg eller kolde øl fra Brooklyn Brewery,” siger Christopher Bak Billing, sponsordirektør hos Carlsberg Danmark.
Partnerskab med flere brands
Med Pumpehusets centrale beliggenhed og flere scener er det en oplagt mulighed til at opbygge partnerskaber mellem de mange brands, Carlsberg Danmark råder over.
”Pumpehuset har en spændende og bred profil, og det giver en helt særlig mulighed for at bygge partnerskaber med flere af vores brands. Brooklyn har de seneste år vokset sig større og større i On Trade, hvor vi har kunnet folde brandet ud og bygge det sammen med vores kunder, så det giver rigtig god mening at involvere det her,” siger Christopher Bak Billing.
Pumpehuset har i alt tre scener og synes selv, det er interessant, at man kan anvende flere brands alt afhængig af hvilket event, der planlægges.
”Vi præsenterer mange forskelligartede arrangementer på tværs af vores tre scener, så vi synes det er spændende, at vi nu kan gå ind og kigge på det enkelte event og i fællesskab finde ud af, hvilket brand, der bedst imødekommer tørsten hos aftenens gæster,” siger Lau Kjerstein.
Brooklyn Brewery får en helt særlig rolle i Byhaven, hvor man kan nyde en af Brooklyns kolde øl, når Byhaven åbner d. 28. april. I spillestedets mange barer vil man kunne finde et stort udvalg af Tuborgs og Brooklyn Brewerys sortiment og heriblandt deres alkoholfri varianter Tuborg 0,0 og Brooklyn Special Effects.
Kort om Pumpehuset