Menu

Renault Trucks underskriver historisk kontrakt med Carlsberg om levering af 20 elektriske lastbiler

Renault Trucks passerer en milepæl på vejen mod en transformation af bytrafikken med offentliggørelsen af en ny aftale om levering af 20 D Wide Z.E.-lastbiler til Carlsberg Group. Disse 100% elektriske køretøjer skal leveres i løbet af 2020 og vil blive benyttet af Gruppens schweiziske dattervirksomhed, Feldschlösschen.

Ifølge Renault Trucks vil bytrafikken udvikle sig hurtigt i retning af større grad af eldrevne køretøjer med henblik på at forbedre livskvaliteten i bykernerne og bekæmpe den globale CO2-udledning.

Renault Trucks tager nu et væsentligt skridt i den retning med den nye aftale med Carlsberg Group om levering af 20 D Wide Z.E. til det schweiziske bryggeri Feldschlösschen.

Vi er meget begejstrede for kontrakten i hele bryggerikoncernen, men selvfølgelig mest i Schweiz, hvor vores Feldschlösschen bryggeri tester de nye e-lastbiler. Det er så vidt vi ved den første aftale af denne størrelsesorden i Europa, hvilket viser, at e-lastbiler nu er både en kommerciel og klimavenlig kendsgerning til gavn for alle parter,” siger Thomas Stalder, Head of Customer Supply Chain i Feldschlösschen, som er et datterselskab i Carlsberg Group.

De 20 D Wide Z.E.-lastbiler fra Renault Trucks skal med daglige ture på 100-200 km forsyne Feldschösschens kunder i Schweiz fra bryggeriets 15 schweiziske logistiklokationer.

Carlsberg har en ambition om nul CO2-udledning på bryggerierne og 30% reduktion i hele værdikæden herunder transport i 2030. Ambitionen er et led i Carlsbergs bæredygtighedsprogram Together Towards Zero. Carlsberg rapporterede tirsdag om 30% reduktion i CO2-udledningen på sine bryggerier siden 2015, og bryggerikoncernen har i dag fem CO2 neutrale bryggerier i Vesteuropa.

Med et komplet sortiment af elektriske lastbiler på mellem 3,1 og 26 tons dækker Renault Trucks både de nuværende og fremtidige krav, som stilles af virksomheder og andre med aktiviteter i byområder. Køretøjerne er også bygget til indsamling af affald og til distribution, idet de kan køre lydløst rundt på alle tider af døgnet.

Renault Trucks' D- og D Wide Z.E.-lastbiler bliver fremstillet på virksomhedens fabrik i Blainville-sur-Orne i Normandiet.


Tekniske detaljer ved Renault Trucks' D Wide Z.E.

  • Maks. tilladt totalvægt: 26 tons. Teknisk vægt: 27 tons
  • Akselafstand: op til 3.900 mm
  • To elektriske motorer med en samlet kraft på 370 kW (kontinuerlig trækkraft på 260 kW)
  • Elmotorernes maks. drejningsmoment: 850 Nm
  • Broens maks. drejningsmoment: 28 kNm
  • Gearkasse med to udvekslinger
  • Energioplagring: lithium-ion-batterier, 200 kWh
  • Reel rækkevidde: op til 200 km

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: