Et nyt Måltidsmanifest præsenteres i dag på Folkemødet. Det skal få flere danskere til at invitere gæster hjem i hverdagen ved at gøre op med forestillingen om, at det kræver tid, penge og det perfekte set-up at samle folk om bordet. 

Initiativet sker på baggrund af en undersøgelse blandt 1.500 danskere, der peger på et tydeligt misforhold mellem værters krav til sig selv og gæsters forventninger. 47 procent af danskerne vil gerne invitere oftere, end de gør i dag, og 44 procent savner selv at blive inviteret hyppigere. Alligevel bliver invitationerne ikke sendt.

Ifølge undersøgelsen skyldes det især, at værter overvurderer, hvad det kræver at invitere. I gennemsnit forventer danskere at bruge 25 % flere penge og 40 % mere tid som værter, end gæsterne reelt forventer. Samtidig svarer over 8 ud af 10 gæster, at selskabet er vigtigere end maden.

Måltidsmanifestet, der nu præsenteres, består af syv konkrete gode råd, der blandt andet opfordrer til at sænke ambitionsniveauet, gøre op med værtspresset og dele ansvaret med gæsterne. Målet er at genoplive det uformelle måltid som et naturligt samlingspunkt i hverdagen.

”Det fælles måltid har altid været noget af det, der binder os sammen i hverdagen. Det er her, vi mødes og er sammen som mennesker uden noget særligt på programmet. Hvis det forsvinder, risikerer vi også at miste noget af det fællesskab, der holder os tæt. Måltidsmanifestet skal gøre det nemmere at sige ”kom forbi”, for det vigtigste er, at vi mødes,” siger Peter Haahr Nielsen, direktør i Carlsberg Danmark. 

”Når kravene til os selv bliver for høje, vælger vi det fra, og det er ærgerligt. Det uformelle måltid har i århundreder været en del af det, der binder os sammen. Hvis vi ikke passer på den tradition, risikerer vi at miste et vigtigt fællesskab og et stykke kultur, som vi også har et ansvar for at give videre til de næste generationer,” siger Pernille Bang-Löwgren, direktør i Lantmännen Schulstad.

Undersøgelsen viser også, at hver fjerde dansker spiser alene fem dage om ugen eller mere, og at danskerne i gennemsnit kun har gæster til middag 1-2 gange om måneden. FN’s World Happiness Report har desuden tidligere påvist en positiv effekt ved at spise sammen, og sidste år viste en undersøgelse af Megafon for TV2 og Politiken, at danskerne inviterer markant sjældnere hjem til middag end tidligere.

Sæt barren uperfekt

Med Måltidsmanifestet er ambitionen at inspirere danskerne til at sænke skuldrene og gøre det mere overskueligt at invitere – også på en travl hverdag. Det er udviklet på baggrund af undersøgelsen, helt almindelige danskeres hverdagserfaringer, samt perspektiver fra vigtige stemmer inden for mad, kultur og historie.

Et af rådene lyder, at værten bør ”sætte barren uperfekt”, mens et andet opfordrer til at ”holde det simpelt” og vælge et hverdagsmåltid, man selv kan lide. Samtidig peger manifestet på, at gæster gerne må tage noget med og give en hånd med undervejs.

”Måltidsmanifestet skal give et fælles sprog for, hvordan vi inviterer hjem i hverdagen – og at man med god samvittighed kan sænke skuldrene og huske på, at det er fællesskabet som er det vigtige,” siger Pernille Bang-Löwgren.

Ifølge initiativtagerne, Carlsberg og Schulstad, handler det ikke kun om flere middage, men om at bevare en vigtig del af dansk kultur.

”Det uformelle måltid er noget, vi skal passe på og give videre. Hvis vi tør gøre det lidt mindre perfekt, er der også langt større chance for, at vi faktisk får inviteret og bliver inviteret selv. Det, håber vi, at Måltidsmanifestet kan inspirere til,” siger Peter Haahr Nielsen.

Måltidsmanifestet

1.  Gør op med værtspresset
Dine gæster kommer for hyggen, ikke for hvor meget tid, penge eller overskud, du har brugt.

2.  Sæt barren uperfekt
Sænk skuldrene og gør det på din egen måde, for alle ved godt, at hverdagen og hjemmet aldrig er helt perfekt.

3.  Hold det simpelt
Gør det nemt for dig selv, når det kommer til mad og drikke. Vælg gode råvarer og lav et hverdagsmåltid, du selv kan lide. Du kan altid bygge på.

4. Sæt en ramme
Invitér til et fast tidspunkt og en bagkant, så alle ved, hvad der forventes.

5.  Hjælp hinanden
Bed gæsterne tage noget med og give en hånd med undervejs – og nyd, at I får set hinanden i hverdagen, selv hvis overskuddet ikke er stort.

6.  Giv det videre
Hverdagsmåltidet er et stykke dansk kultur og et fællesskab, der binder os sammen. Det skal vi passe på og tage ansvar for at give videre til næste generation.

7.  Giv dig selv et kærligt spark bagi
Beslut dig for, hvor ofte du gerne vil invitere og gør det til en vane.

Faktaboks: Måltidsmålingen

• Data indsamlet for Carlsberg og Schulstad af Norstat blandt 1.500 repræsentativt udvalgte danskere. Data er behandlet af Forte Advice.
• Halvdelen (47 %) af danskerne vil gerne invitere til middag oftere, end de gør i dag.
• 44 % vil gerne inviteres oftere, end de bliver det i dag.
• 1 ud af 4 danskere spiser alene 5 dage eller mere ugentligt.
• Danskerne har i gennemsnit gæster til middag 1-2 gange om måneden.
• Hver femte dansker undlader at invitere gæster over, hvis ikke de har tid til at lave mad fra bunden.
• Danskerne forventer selv at bruge 25 % flere penge som værter, end vi forventer andre har gjort, når vi er gæst.
• Danskerne forventer at bruge 40 % mere tid som værter, end gæsterne forventer af dem.
• Gæsterne har i højere grad positive forventninger til aftenen uanset hvad som serveres, end værten selv har.
• 8 ud af 10 gæster svarer, at selskabet er vigtigere end maden. 7 ud af 10 værter svarer det samme.
• Måltidsmålingen er udarbejdet i samarbejde mellem Schulstad og Carlsberg, der deler en fælles kærlighedshistorie. I midten af 1900-tallet blev stifteren af Ny Carlsberg, Carl Jacobsen, og stifteren af Schulstad, Viggo Schulstads, familier forbundet, da deres børnebørn mødtes, blev forelskede og fik datteren Barbara. I dag danner den fælles historie et bagtæppe for nysgerrigheden omkring de måltider, der engang bandt dem tættere sammen.