Menu

Jacobsen brygger øko-øl på burgerboller til Roskilde Festival

Burger og øl har altid været en god kombination. Nu går Jacobsen skridtet videre og brygger en helt særlig økologisk øl på restproduktionen af burgerboller fra håndværksbageriet Jalm&B. Den unikke øl skal være med til at mindske madspild og sælges kun på Roskilde Festival.

En brygger og en bager har mange ting til fælles. De arbejder begge med korn, gær, fermentering og deler på mange måder håndværk. Derfor er det naturligt, at Jacobsen Øl og Jalm&B er gået sammen for at udvikle og brygge en helt special variant af Jacobsen øl til dette års Roskilde Festival.

Den nye øl, der er brygget på 100 kg. økologisk overskudsbrød fra det økologiske håndværksbageri erstatter 7% af malten.

”Det er efterhånden ved at blive en tradition, at vi præsenterer en ny, spændende øl til festivalgængerne, og vi er glade for at kunne byde alle velkommen tilbage til Roskilde Festival med en ny økologisk øl i samarbejde med Jalm&B,” siger Mads Egeskov Bach, senior brand manager i Carlsberg.

Den nye øl med en alkoholprocent på 5.5 % hedder Wit A La Bun, og brødet fra burgerbollerne giver øllet en helt særlig smag.

”Vores Wit A La Bun øl er en let drikkelig og forfriskende witbier med frisk strejf af frugter. En perfekt øl til alt den spændende mad i Food Court på Roskilde Festival,” siger Mads Egeskov Bach, senior brand manager i Carlsberg

Til kamp mod madspild
Hos Jalm&B, der leverer burgerbolle til Roskilde Festivals madboder, er man begejstrede for, at overskudsbrødet fra produktionen ikke går til spilde.

”Vi er hele tiden opmærksomme på, hvordan vi fællesskab kan bruge hinandens råvarer og viden til at mindske madspild, så vi er utroligt glade for samarbejdet med Jacobsen og synes, at det er fedt, at vores overskudsbrød kan bruges til en ny og sjov øl til festivalgæsterne,” siger Martin Marko Hansen, head of innovation & sustainability hos Jalm&B.

Roskilde Festival har i mange år fokuseret på at gøre festivalen mere grøn og er glade for det nye samarbejde.

”Roskilde Festival er midt i den grønne omstilling, og vi sætter stor pris på, at vores partnere og leverandører også bidrager positivt. Derfor er vi glade for, at Carlsberg og Jalm&B har set på deres produktionslinjer og sikrer, at råvarer, der ellers vil væres spildt, alligevel finder vej til festivaldeltagerne. Nu glæder vi os bare til at smage den,” siger chef for partnerskaber på Roskilde Festival, Andreas Groth Clausen.

Der er brygget 5000 liter af den særlige øl, som kun sælges på festivalpladsen i Jacobsen bar og Brooklyn Beer bar.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

Corporate Affairs Director, Danmark

Rasmus Bebe

Tel +45 21 16 64 19 Email [email protected]