Menu

Danmarks bedst sælgende specialøl i partnerskab med investeringsnetværk

De kommende måneder er 1664 på menuen til events hos investeringsuniverset Female Invest, der er målrettet kvinder. Et nyt partnerskab skal forstærke øl-brandets position på et konkurrencepræget marked.

Når gæsterne fremover skal diskutere de seneste tendenser i det populære investeringsnetværk, Female Invest, bliver det med en kold 1664 i hånden. Female Invest og Kronenbourg 1664 har nemlig indgået et partnerskab, der rækker over de næste måneder.

Hos Carlsberg, der ejer Kronenbourg 1664, glæder man sig over det nye partnerskab.

”Female Invest har på få år formået at skabe et stærkt og interessant fællesskab, der har til formål at inspirere og motivere kvinder til at tage del i investeringsaktiviteter. Det er en formålsdrevet virksomhed, og vi er meget stolte af det nye partnerskab,” siger Amanda Lunding Smith, brand manager i Carlsberg med ansvar for Kronenbourg 1664.

Det nye partnerskab er et led i en større partnerstrategi for Kronenbourg 1664. Den populære blå flaske oplever nemlig stor succes på et konkurrencepræget marked, og det skyldes blandt andet, at man formår at henvende sig til nye forbrugere gennem partnerskaber som disse.

”Vi har bygget et stærkt brand ved at fokusere på partnerskaber, der henvender sig til nye målgrupper og udfordrer rammerne for, hvad øl kan forbindes med. Derfor er partnerskabet med Female Invest et naturligt og oplagt valg,” siger Amanda Lunding Smith, og fortsætter:

”Vi er i høj grad associeret som en livsstils-øl, og med det nye partnerskab vil vi udvide målgruppen og vise, at øl i ligeså høj grad kan være en del af samtalen, når den falder på investering og aktiekurser. Og vi glæder os til at støtte op om deres formål.”

Øl i uformelt miljø
Investeringsuniverset der henvender sig til kvinder, vil gerne tale om investering i øjenhøjde med deres medlemmer, og ser 1664 som et perfekt match til netop det.

”Vi vil gerne gøre vores medlemmer klogere på investering i et mere uformelt miljø, end man måske er vant til i den branche. Det skal være mindre foredrag og mere fællesskab, og her passer 1664 rigtigt godt. Det er et brand i øjenhøjde med sine forbrugere, der har formået at skabe et stort fællesskab,” siger Anna-Sophie Hartvigsen hos Female Invest.

1664 er Danmarks bedst sælgende specialølsbrand målt i volumen i totalmarkedet og salget målt på volumen er steget med 21,7% i 2022 sammenlignet med 2021.[1]

 

[1] NielsenIQ ScanTrack, Dagligvarehandlen/Convenience inkl. Hard Discount, Øl, Volumensalg, År til dato, W44 2022. (Copyright © Nielsen.)

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

Corporate Affairs Director, Danmark

Rasmus Bebe

Tel +45 21 16 64 19 Email [email protected]