Menu

Carlsberg lancerer helt ny ufiltreret pilsner med ekstra humle

Det er yderst sjældent, at Carlsberg sender en ny pilsner på gaden, og Carlsberg Humle markerer et videnskabeligt humleår for Carlsberg. Carlsberg Humle er brygget på Cascade-humle og som noget helt nyt - humleolie.

Carlsberg har altid benyttet humle i sine pilsnerøl, men fortrinsvis fra Hallertauer distriktet i Sydtyskland, hvilket den klassiske Carlsberg Pilsner fra 1904 er et godt eksempel på. Carlsberg Humle, der kommer på hylderne i løbet af denne uge, er anderledes. Den er nemlig brygget på den nordamerikanske Cascade-humle, og brygget med humleolie, hvor man udnytter humle-koppernes styrke og smag.

Med Carlsberg Humle er vi igen gået i vores grundlæggeres videnskabelige fodspor, men på en helt anden måde, end vi gjorde med Carlsberg 1883. Vi har længe ønsket at brygge en let, velafbalanceret pilsnerøl med mere humlesmag uden at øge hverken bitterhed eller alkoholprocent. Resultatet er Carlsberg Humle, som er en ufiltreret pilsner med naturlige smagsnuancer. Vi håber, danskerne vil tage ligeså godt imod den, som de gjorde med Carlsberg 1883. Carlsberg Humle er den mørke lagerøls smukke, aromatiske lillebror,” siger Christina Földes, Marketing manager for Carlsberg Humle.

Fokus på humleforskning
Carlsberg Humle er udviklet af Carlsbergs udviklingsteam, der sammen med forskerne i Carlsberg Laboratorium satte sig for at lave en ekstra humlet pilsner med så meget af humlens aroma som muligt. Carlsberg Laboratorium har i de senest to år arbejdet intenst med humleforskning og humleforædling, og har bl.a. eksperimenteret med humleolier for at forbedre øllet med markante aromaer uden samtidig at øge bitterheden.

Vi går et stort humleår i møde på laboratoriet. Målet er at frembringe nye aroma-humlesorter med helt nye spændende profiler, der kan dyrkes i Skandinavien. Derudover er vi en del af et internationalt sekvenseringsprojekt af humle-genomet, ligesom vi sekvenserede byg-genomet for to år siden. Vi ønsker at lære humle-genomet bedre at kende for at kunne brygge bedre øl med yderligere aroma til øllen. Det er også målsætningen bag den nye pilsner, hvor vi har brugt humleolie. Humleolie er en ekstraktion af de essentielle aroma-komponenter fra humle-kopperne som sikrer en helt anden aroma-profil,” forklarer forædlingschef Pai Rosager Pedas om den nye Carlsberg Humle.

Zoran Gojkovic, der er brygmester og chef for bryggevidenskab og -teknologi, har prøvesmagt den nye Carlsberg Humle, og han bekræfter, at den nye Carlsberg Humle har tydelige, behagelige humlenoter uden at være overdøvende.

Jeg bemærkede især, at skummet var fyldigt og meget aromatisk, da jeg smagte Carlsberg Humle første gang. Derudover har pilsneren tydelige, smukke humlenoter, som ikke er overdøvende. Det skyldes naturligvis de Cascade humleolier, der er brugt til at producere denne øl. Humleolie kan betegnes som humlens essens og sjæl koncentreret i få uhyrlig dyre dråber, der sikrer bedre udnyttelse af råproduktet,” siger Zoran Gojkovic.

Han beskriver smagen af den nye Carlsberg Humle som god, fornøjelig og varig. ”Smagen er god, fornøjelig og varig med afbalancerede noter af blomst og citrus. Jeg kan drikke den nye Carlsberg Humle alene, men jeg vil eksperimentere mere med madparring denne sommer,” siger Zoran Gojkovic.

Den seneste øl, som Carlsberg mærket lancerede, var Carlsberg 1883, som tog over 1 procent af markedet i Danmark på mindre end seks måneder.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

PR Specialist, Danmark

Jacob Bulow Hansen

Tel +45 28 94 27 40 Email [email protected]