Menu

Carlsberg Group og COVID-19-udbruddet

I lyset af COVID-19-udbruddet har de seneste uger været udfordrende for alle.

En virus, der startede i en provins i Kina, har gradvist påvirket det meste af verden, og i høj grad også Danmark. Udbruddet har forårsaget store globale udfordringer af hidtil uset størrelse, og alle påvirkes på en eller anden måde.

I lyset af den sundhedskrise, som er uden fortilfælde i vores levetid, opfordrer Carlsberg Group alle på tværs af geografier og grænser, herunder ansatte, kunder og forbrugere, til at samarbejde.

Vores tanker er med vores medarbejdere, vores kunder og alle andre, som har mærket de alvorlige konsekvenser af corona virussen,” sagde Carlsberg Group CEO Cees ’t Hart på den ordinære generalforsamling på Ny Carlsberg Glyptotek i København, den 16. marts.

Vi følger udviklingen dagligt – ja, næsten på timebasis - og vi efterlever naturligvis de instruktioner og anbefalinger fra myndighederne, der til enhver tid er gældende på hvert af vores markeder.”

Cees ’t Hart tilføjede, at som altid er vores kollegers helbred og sikkerhed hovedprioritet, men der lægges også vægt på, at ”afhjælpe udfordringer og risici på den bedst mulige måde”.

Peter Haahr Nielsen, direktør i Carlsberg, tilføjer i en kommentar vedrørende Carlsberg Danmark og de specifikke danske udfordringer, at førsteprioritetet er vores medarbejderes sikkerhed.

Danmark er i en kritisk situation, og situationen udvikler sig løbende. På den korte bane har al fokus handlet om at sikre vores medarbejderes sikkerhed. Vi har indført en del nye anvisninger på hygiejne i hele Carlsberg, og fokuserer herudover på at opretholde vores leveringsevne ind i markedet. Vi kommunikerer løbende internt og i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere, hvor mange har det svært, og jeg opfordrer til, at vi passer på hinanden de kommende uger og måneder.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

PR Specialist, Danmark

Jacob Bulow Hansen

Tel +45 28 94 27 40 Email [email protected]