Menu

Carlsberg forlænger partnerskab med FREM

Carlsberg og Boldklubben FREM forlænger deres partnerskabet med en treårig periode.

”Vi har støttet FREM i mange år, og klubben ligger i vores baghave. Vi tror på FREM, og den udvikling klubben er i gang med, men først og fremmest er det et sponsorat, der ligger vores hjerte nær, fordi FREM er fra Valby ligesom Carlsberg. Samarbejdet med FREM har skabt en god og tæt forbindelse til fansene, og det kommer vi til at bygge videre på,” siger Jeppe Boel, marketing- og sponsorchef for Carlsberg.

Carlsberg blev grundlagt på Valby Bakke i 1847 af brygger J. C. Jacobsen. Boldklubben FREM blev stiftet den 17. juli 1886 og har holdt til i Valby siden 1905 - først på Enghavevej og siden 1. marts 1942 i de nuværende lokaler.

I Carlsbergs salgsafdeling glæder sig også til de kommende år og planerne for den kommende sæson er allerede klar.

”Vi er allerede i gang med at optimere barer og sortiement på stadion og fansene i FREM får i fremtiden endnu flere Carlsberg øl at vælge imellem. Det bliver endnu sjovere for fans, familie og venner af FREM at komme på stadion med den nye aftale,” siger salgsansvarlig Henrik Hauboff.

Med en hovedsponsor som Carlsberg forventer FREM, at man kan tiltrække endnu flere sponsorer til klubben, men tilknytningen til Valby har været det afgørende for at forny partnerskabet.

“Carlsberg og FREM er to stærke Valby-brands med unik historie og rødderne solidt plantet i vores lokalområde, og begge parter havde lyst til at fortsætte samarbejdet, som både er til glæde for fansene og for arbejdet med at tiltrække sponsorater. Vi glæder os over at tage hul på endnu nogle spændende år med Carlsberg i front”, siger FREMs formand Per Jakobsen.

FREM møder HIK i weekenden på Valby Idrætspark.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

Corporate Affairs Director, Danmark

Rasmus Bebe

Tel +45 21 16 64 19 Email [email protected]