Menu

Nina startede for første gang i Carlsberg Danmark for et år siden som commercial graduate, efter hun havde færdiggjort sin uddannelse i cand.merc.EMF på CBS.

- Det bedste ved mit arbejde er, at jeg roterer rundt i forskellige afdelinger og får indsigter på tværs af forretningen. Herudover er jeg blevet overrasket over, hvor social en virksomhed Carlsberg er at arbejde hos, især igennem mange af de sociale arrangementer såsom rundbold, løbeture og til en øl i fredagsbaren.

Nina har under sin tid i Carlsberg blandt andet siddet i Commercial Insights, Channel Development & Execution, Brand, Innovation og sidder nu i Supply Chain i PCM teamet i Fredericia. 

Gennem det seneste år, hvor Nina har været ansat i Carlsberg Danmark, kan hun heller ikke komme uden om, at det har været et meget anderledes år grundet covid-19, hvilket også har kunne mærkes i de afdelinger, hun har siddet i.

- Først og fremmest blev festivalerne aflyst og restauranter og barer amt af restriktioner. Så på den måde er der sket mange ændringer under covid-19. Situationen har dog givet mig mulighed for at rotere rundt i forskellige afdelinger, som jeg ellers ikke ville have prøvet – så på den måde, så har det givet mig nye muligheder.

Selvom covid-19 har givet udfordringer, så ser Nina også nye muligheder:

- Jeg er kun lige startet i Fredericia, og jeg har taget Beerrunners , som er vores interne løbeklub hos Carlsberg, så meget til mig, at jeg prøver ihærdigt at implementere det i Fredericia.