Menu
Oversigtsbillede Fredericia Bryggeri

Organisationen

Læs lidt om, hvordan Carlsberg er bygget op, og hvad der kendetegner vores virksomhed

Korte facts om Carlsberg i Danmark

Carlsberg Danmark A/S er et datterselskab til Carlsberg Group, som er den tredje største bryggerigruppe i verden. Carlsberg i Danmark producerer og markedsfører nogle af Danmarks største brands inden for øl, vand og læskedrikke såsom Tuborg, Carlsberg og Coca-Cola.

Vi har hovedkontor i Valby. Størstedelen af vores produktion foregår i Fredericia, derudover producerer vi Jacobsenvarianterne i Valby og tapper vand i Saltum. Vores distribution foregår fra Høje Taastrup, Aalborg og Fredericia. I hele organisationen er vi omkring 1500 medarbejdere.

 

Vidste du at...

  • ... Carlsberg er tilstede i mere end 150 lande verden over?

  • ... der er +5 km underjordiske gange under bryggeriet i Valby?
Dbucdk

Carlsberg skaber fantastiske oplevelser

Carlsberg indgik sit første sponsorat med DBU i 1978. Siden da har vi støttet i både modgang og medgang. Mest mindeværdig var selvfølgelig den legendariske EM triumf i 1992.

Lær mere om Carlsberg

Carlsbergfondet er kontrollerende hovedaktionær i Carlsberg Group. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab udpeger ifølge fondets fundats de fem professorer fra selskabets midte, der udgør bestyrelsen i Carlsbergfondet.

Tuborg er stolt hovedsponsor af Roskilde Festivalen. Tuborg gør noget ved musikken, og derfor er Roskilde Festival et af årets højdepunkter, hvor musik, fællesskab og fantastiske brandoplevelser går hånd i hånd.  

Carlsberg har haft stor betydning for dansk forskning, kunst og kultur. Vidste du blandt andet, at det er Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen, som har givet København Den Lille Havfrue? Eller at Carlsbergs laborant Emil Christian Hansen udviklede den type gær, som i dag bruges i øl verden over?

Mød vores ledergruppe

Den øverste ledelses rolle er, at drive Carlsbergs strategiske udvikling på det danske marked, samt sikre en klar retning og målsætning for Carlsberg i Danmark.

Karriere i Carlsberg?

Carlsberg i Danmark rummer utallige muligheder - her kan du arbejde som chauffør, brand manager, bryggeriarbejder, planlægger og meget andet. 

Har du lyst til at arbejde med nogle af Danmarks stærkeste brands? Så skal du måske tage et kig på vores jobsektion. 

 

 

Aktionærinformation

Carlsberg Group's Investor relations-afdeling tager sig af den daglige kontakt med analytikere og investorer. 

Det er koncernens mål at give investorer og aktieanalytikere den bedst mulige indsigt i de forhold, der vurderes at være relevante for en effektiv og rimelig kursdannelse på Carlsberg-aktien. Derfor søger vi konstant at sikre kvalitet, konsistens og kontinuitet i de informationer, vi giver til markedet.

Som led i IR-aktiviteterne indgår koncernen aktivt i en dialog med både nuværende og potentielle aktionærer, herunder såvel institutionelle som private investorer. Et af IR-afdelingens mål er aktivt at præsentere Carlsbergs investeringshistorie over for internationale, institutionelle investorer.

Grøn2017still

Tuborg elsker musikken

Tuborg har været medsponsor af Grøn Koncert siden 1983. I mere end tre årtier har Grøn Koncert hver sommer skabt fest, glæde og fede oplevelser for koncertgæster, og er et velgørende kulturarrengement i samarbejde med Muskelsvindsfonden