Carlsbergfondet blev grundlagt på en passion – en passion for perfektion. Denne stræben efter det ypperste er indlejret i alt, hvad fondet foretager sig. Et udtryk for denne filosofi kan findes i de første linjer af Carlsbergfondets fundats og i J.C. Jacobsens “De Gyldne Ord”, som er indgraveret på marmortavlen over indgangsporten til Carlsbergs hovedsæde i Valby, København. Selvom "De Gyldne Ord" oprindeligt beskriver principperne for driften af Carlsbergbryggeriet, fremhæver de også en grundlæggende filosofi, som fortsat inspirerer Carlsbergfondets arbejde i dag. Disse ord er en hyldest til det excellente og sublime og understreger, at man altid skal stræbe efter den højst mulige kvalitet og have fremtiden for øje i alt, hvad man gør.
Carlsbergfondet støtter visionær og innovativ grundforskning på internationalt niveau inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Grundforskning, som gør os klogere, medvirker til at løse globale udfordringer og gavner vores samfund. Carlsbergfondet lægger særlig vægt på at støtte talentudvikling og generationsskiftet i dansk grundforskning, internationalisering af danske talenter og visionære forskningsnybrud.
At være en aktiv investor med en bestemmende aktiepost og dermed sikre det langsigtede ejerskab af Carlsberg A/S.
At uddele midler til de almennyttige formål, som er anført i Carlsbergfondets fundats, herunder støtte den fri grundvidenskabelig forskning inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
Brygger Carl Jacobsen troede på, at man bliver et bedre menneske, hvis man omgiver sig med kunst. Derfor stiftede han i 1902 Ny Carlsbergfondet, som er et selvstændigt fond under Carlsbergfondet. I dag er Ny Carlsbergfondet en grundpille i dansk kunstliv. Fondet arbejder for at fremme, skærpe og udvikle kunsten, kunstforståelsen og kunsttrangen i Danmark.
Tuborgfondet blev oprettet i 1931 og har siden da støttet en mangfoldighed af initiativer over hele Danmark inden for musik, kultur, sport, uddannelse og erhverv. Fondet er sat i verden for at støtte foreninger og projekter, der bringer mennesker sammen på nye måder og bygger bro mellem civilsamfundet og erhvervslivet.