Siden 1989 har Wiibroes traditionsrige årgangsøl haft en kunstnerisk etikette. I år har Maria Torp malet etiketten på Wiibroe Årgangsøl 2023.
De sidste mange år har Wiibroe præsenteret årets etikette på Borgerkroen i Helsingør. Og i år var ingen undtagelse, da man traditionen tro fremviste den nye etikette for Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, og de mange fremmødte.
I år er etiketten på Wiibroe Årgangsøl malet af Maria Torp, der skriver sig ind i en lang tradition af kunstnere.
”Jeg er stolt over at have fået lov til at designe årets etikette på Wiibroe Årgangsøl, der har udviklet sig til en folkelig og fast tradition. Og jeg er glad for at få lov til at være en del af den tradition sammen med en lang række dygtige kunstnere,” siger Maria Torp.
Med forskellige tegne- og malerteknikker skaber Maria Torp hyperrealistiske billeder af mennesker i forskellige relationer og situationer. Det har hun taget med i sit arbejde med etiketten.
”Det er første gang, at jeg har lavet et kunstværk til et produkt, og det har været en sjov og anderledes opgave. Jeg har forsøgt at holde mig tro mod min stil, og det synes jeg, at jeg er lykkedes med,” siger Maria Torp.
Penselstrøgene er store og lange, så det ligner, at personen går rundt i et abstrakt univers,.
”Med tanke på dåsens størrelse var det vigtigt for mig, at værket ikke blev for detaljeret. Mit fokus har derfor været på farverne og penselstrøgene for at skabe et åbent billede med plads til fortolkning samtidig med et personen i motivet er malet sirligt,” siger Maria Torp.
Hos Wiibroe er man glad for den nye etikette, der er inspireret af en person, Maria Torp mødte på gaden under en tur i USA.
”Vi har valgt Maria Torp, fordi hun formår at skabe kunst og portrætter, der tiltrækker opmærksomhed, og vi er meget tilfredse med resultatet. Nu glæder vi os bare til at se den flotte dåse i butikkerne, hvor jeg er sikker på, at den vil tage sig godt ud med sin flotte og dragende etikette,” siger Victor Christoffersen, brand manager for Wiibroe.
En dag i traditionens tegn
Helsingørs borgmester Benedikte Kiær fik endnu en gang æren af at få overrakt den første Wiibroe Årgangsøl foran rådhuset for efterfølgende at blive kørt til Borgerkroen i Strandgade i en traditionel Wiibroe Hestevogn, hvor etiketten blev afsløret for de mange nysgerrige fremmødte.
”Præsentationen af årets etikette er altid en stor dag for Wiibroe og en begivenhed, som vi ser meget frem til. Vi får mulighed for at møde med mange af Wiibroes venner her i Wiibroe amt, som vi kalder det, og det er en tradition, vi har tænkt os at bevare,” siger Victor Christoffersen.
Tidligere har kunstnere som Tom Krøyer, Julie Nord og Bjørn Wiinblad designet etiketten, men også musikere som Lars H.U.G. og Johnny Reimar har designet etiketten.
Maria Torp er født i 1975 og uddannet ved London College of Printing i 1998-1999 og efterfølgende på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2000-2007.
Kunstnere der tidligere har designet årgangsøllens etiket (titel) (alkoholprocent):
2022: Malene Landgreen (painter) (10,6%)
2021: Rose Eken (artist) (10,6%)
2020: Bentemarie Kjeldbæk (painter) (10,6%)
2019: Sophie Dupont (artist) (10,6%)
2018: Carl Krull (painter) (10,6%)
2017: Kasper Oppel Samuelsen (painter) (10,6%)
2016: Julie Nord (painter) (10.6%)
2015: Troels Carlsen (painter) (10.6%)
2014: Søren Behncke (artist)
2013: Dick Kaysøe (actor) (10.6%)
2012: Per Viskinde (musician) (10.6%)
2011: Leif Sylvester (painter/actor) (10.6%)
2010: Thomas Eje (actor/entertainer) (10.6%)
2009: Per Arnoldi (designer and artist) (10.6%)
2008: Kasper Eistrup (singer/musician) (10.6%)
2007: "HuskMitNavn” (graffiti artist) (10.6%)
2006: Johnny Reimer (singer/musician/producer) (10.6%)
2005: Lars H.U.G. (singer/musician) (10.5%)
2004: Bente Polano (artist) (10.4%)
2003: Peter Bonde (artist) (10.3%)
2002: Jens Birkemose (artist) (10.2%)
2001: Erik A. Frandsen (artist) (10.1%)
2000: Lars Nørgård (artist) (10.0%)
1999: Jørgen Boberg (portrait painter) (9.9%)
1998: Kurt Trampedach (painter) (9.8%)
1997: Bjørn Nørgaard (painter) (9.7%)
1996: Per Kirkeby (painter) (9.6%)
1995: Erik Mortensen (fashion designer) (9.5%)
1994: Børge Jørgensen (artist) (9.4%)
1993: Carl-Henning Pedersen (painter) (9.3%)
1992: Lin Utzon (painter and fashion designer) (9.2%)
1991: Robert Jacobsen (sculpter) (9.1%)
1990: Bjørn Wiinblad (designer/sculpter/artist) (9.0%)
1989: Tom Krøyer (painter) (8.9%)