Menu

Aviator og Carlsberg vil demokratisere lounge-konceptet med ny lounge i Københavns Lufthavn ud fra devisen beer, love and hoppiness

Målet med den nye Carlsberg Aviator Lounge er at skabe et åndehul for rejsende – uanset billettype – kombineret med Carlsbergs tankegang om hele tiden at gøre det bedre og skabe interessante og bæredygtige øloplevelser.

I dag åbner den nye Carlsberg Aviator Lounge i Københavns Lufthavn. I stedet for kun at servicere business-class rejsende, er den nye Carlsberg Aviator Lounge åben for alle, og udviklet i tråd med Carlsbergs tankegang om hele tiden at gøre øloplevelsen bedre.

I dag er det ikke længere nok at servicere business-class rejsende. Mange andre rejsende har lyst til at sidde godt og hygge sig med god mad og drikke, inden de rejser. Derfor skal alle være velkomne i den nye Carlsberg Aviator Lounge. Samtidigt ønskede vi en lounge skabt i tråd med Carlsbergs tankegang om hele tiden at gøre det bedre og mere bæredygtigt,” siger Lars Wrist-Elkjær, Administrerende direktør for Aviator Denmark.

Da vi gik i gang, henvendte vi os til Carlsberg, der straks var med på ideen om at demokratisere lounge-oplevelsen. Det ligger helt i råd med Carlsbergs arv og formål. Den nye lounge understreger Carlsbergs tætte tilknytning til dansk kultur og den stolthed mange danskere oplever, når de støder på Carlsberg pilsner ude i den store verden,” siger Lars Wrist-Elkjær, Administrerende direktør for Aviator Denmark.

Som gæst i den nye Carlsberg Aviator Lounge træder du ind i et smagfuldt miljø, der er inspireret af autentiske materialer som kobber, glas, træ, sten dvs. typisk skandinaviske kvalitets- og håndværkstraditioner. Det unikke inventar er skræddersyet til loungen, hvor alle funktionaliteter folder sig ud fra grunddesignet: Dvs. siddepladserne er forbundet med væggen, logoer folder sig ud fra vægkonstruktionen, hylder, opbevaring og lys er ligeledes integreret i designet. Centralt i loungen er naturligvis en stor bar med et bredt udvalg af Carlsberg-produkter som Carlsberg pilsneren, den nye Carlsberg Humle, Carlsberg 1883 og den alkoholfri Carlsberg Nordic. Dertil kommer skiftende bryg fra Husbryggeriet Jacobsen og andre specialøl.

Designkonceptet ”beer, love and hoppiness” er udviklet og skabt i kreativt samarbejde med Balls Agency, Matrikula Studio og Yellow Advertising.

Udover den gastronomiske og arkitektoniske oplevelse så byder loungen også på en anden nytænkning, nemlig møblerne, der er udviklet med udgangspunkt i Carlsbergs bæredygtighedsrejse og dermed forsøgt gjort bedre for miljøet. Stolene er skabt i genanvendeligt plastmateriale designet af Eva Harlou fra Earth Studio i samarbejde med Mater. Bordene er designet af Matrikula Studio og lavet af genbrugt materiale fra Carlsbergs ølfustager udviklet sammen med Lendager Group.

Vi blev glade for invitationen til at udvikle den nye lounge. Demokratiseringen af lounge-konceptet passer godt til Carlsberg, som har en stærk tradition for at dele og hele tiden gøre det lidt bedre. Carlsbergs mål om at brygge både for i dag og i morgen kommer også til udtryk i arkitekturen og møblerne i loungen. Vi er især begejstrede for at se de nye borde, som er skabt af vores ølfustager for at skabe en ny og mere cirkulær oplevelse for danskerne, og alle dem der besøger den nye lounge,” siger Søren Brinck, Administrerende direktør for Carlsberg Danmark.

Loungen ligger i Terminal 2, på 1. sal efter Security Check.

Fakta om Carlsberg Aviator Lounge

  • Konceptet: 
    o Balls Agency / Yellow Advertising
    o Scandinavian aesthetics and relaxed atmosphere.
    o Koncept: “Beer, Love and Hoppiness.”
  • Møbler:
    o Borde er lavet af genbrugt materiale fra Carlsbergs Draught Master kegs. Matriale udviklet i samarbejde med Lendager Group og borde designet af Matrikula Studio.
    o Lamper i LED.
    o Barstole også i genanvendeligt plast materiale designet af Eva Harlou fra Earth Studio for Mater.
  • Design og konstruktion:
    o Balls Agency sammen med Michael Ubbesen fra Matrikula Studio.
  • Matrikula Studio: Dansk designstudie grundlagt i København i 2018 af arkitekt Camilla Piltoft og industriel designer Michael Ubbesen. Matrikula Studio er drevet af en passion for den lille detalje, som gør den store forskel, samt design defineret af den omgivende arkitektur. De specialiserer sig inden for møbeldesign og laver alt fra skræddersyede totalindretninger til enkeltstående møbeldesign.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

Corporate Affairs Director, Danmark

Rasmus Bebe

Tel +45 21 16 64 19 Email [email protected]