Menu

WIIBROE ÅRGANGSØL FEJRER JUBILÆUM MED ETIKET AF BILLEDKUNSTNER SOPHIE DUPONT

Det blev billedkunsteren Sophie Dupont, der fik æren af at tegne jubilæumsetiket på Wiibroes Årgangsøl 2019.

Det er i år 30 år siden, at Wiibroe lancerede den første Årgangsøl med en etiket tegnet specielt til årets årgangsøl. Første kunstner var Tom Krøyer og siden fulgte Bjørn Wiinblad og 27 andre både kendte, anerkendte og ukendte kunstnere. Oprindeligt blev alkoholprocenten hævet med 0,1 procent hvert år, men det stoppede i 2006, da alkoholprocenten var oppe på 10,6 procent.

Årets kunstner er Sophie Dupont, som er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2007.
Dupont har også studeret dans på London Contemporary Dance School, og måske derfor bruger hun ofte sig selv som materiale. Fælles for alle hendes værker er, at de beskæftiger sig med kroppen og sindet og spændet mellem det abstrakte og det figurative.

”På dette års etikette står et navn. Se på flasken, ta’ en slurk og lad navnet vokse fra de abstrakte mønster,” siger Sophie Dupont.

Helsingørs borgmester, Henrik Møller, der fungerer imens Benedikte Kiær er på barselsorlov, fik overrakt Wiibroe Årgangsøl nr. 1 foran Rådhuset. Han blev derefter kørt i en traditionel Wiibroe hestevogn til på Borgerkroen i Strandstræde i Helsingør, hvor etiketten og kunstneren blev afsløret.

Wiibroe blev grundlagt i 1840 og har siden været Nordsjællands lokale ølmærke, og Nordsjællands Amt var sågar kendt som Wiibroe Amt.

Årets største ølbegivenhed i Helsingør er fortsat lanceringen af næste års Wiibroe Årgangsøl.

”Vi elsker traditioner, og dette er en af de helt specielle, fordi vi mærker kærligheden til Wiibroe så tydeligt når vi henter borgmesteren, afslører kunstneren og etiketten, og hygger os med Wiibroes venner på Borgerkroen. I år er helt specielt fordi vi fejrer 30 års jubilæum for traditionen, som vi håber alle har lyst til at holde fast i mange år endnu” siger Nikolaj Birkerod Madsen, der er Brand Manager for Wiibroe.

Wiibroe indgik tidligere i år et treårigt samarbejde med Knejpe Festival, der skal hjælpe med at gøre festivallen endnu sjovere for knejperne og Helsingørs borgere. Knejpe Festival er en af Helsingørs helt store attraktioner. Festivalen er bl.a. blevet omtalt i New York Times, der udråbte festivalen som en af de attraktioner, der har været med til at genskabe Helsingør, som et kulturelt knudepunkt.

Kunstnere der tidligere har designet årgangsøllens etikette:
• 2018: Carl Krull (painter) (10,6%)
• 2017: Kasper Oppel Samuelsen (painter) (10,6%)
• 2016: Julie Nord (painter) (10.6%)
• 2015: Troels Carlsen (painter) (10.6%)
• 2014: Søren Behncke (artist)
• 2013: Dick Kaysøe (actor) (10.6%)
• 2012: Per Viskinde (musician) (10.6%)
• 2011: Leif Sylvester (painter/actor) (10.6%)
• 2010: Thomas Eje (actor/entertainer) (10.6%)
• 2009: Per Arnoldi (designer and artist) (10.6%)
• 2008: Kasper Eistrup (singer/musician) (10.6%)
• 2007: "HuskMitNavn” (graffiti artist) (10.6%)
• 2006: Johnny Reimer (singer/musician/producer) (10.6%)
• 2005: Lars H.U.G. (singer/musician) (10.5%)
• 2004: Bente Polano (artist) (10.4%)
• 2003: Peter Bonde (artist) (10.3%)
• 2002: Jens Birkemose (artist) (10.2%)
• 2001: Erik A. Frandsen (artist) (10.1%)
• 2000: Lars Nørgård (artist) (10.0%)
• 1999: Jørgen Boberg (portrait painter) (9.9%)
• 1998: Kurt Trampedach (painter) (9.8%)
• 1997: Bjørn Nørgaard (painter) (9.7%)
• 1996: Per Kirkeby (painter) (9.6%)
• 1995: Erik Mortensen (fashion designer) (9.5%)
• 1994: Børge Jørgensen (artist) (9.4%)
• 1993: Carl-Henning Pedersen (painter) (9.3%)
• 1992: Lin Utzon (painter and fashion designer) (9.2%)
• 1991: Robert Jacobsen (sculpter) (9.1%)
• 1990: Bjørn Wiinblad (designer/sculpter/artist) (9.0%)
• 1989: Tom Krøyer (painter) (8.9%)


Kontaktpersoner
Media Relations: Kasper Elbjørn +45 4179 1416 kasper.elbjorn@carlsberg.com
Investor Relations: Peter Kondrup +45 3327 1221 Iben Steiness +45 3327 1232
Tilmeld dig vores nyhedsmails på https://carlsberggroup.com/subscribe/ eller følg @CarlsbergGroup på Twitter.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: