Menu

Wiibroe Årgangsøl 2020 er tegnet af bysbarnet Bentemarie Kjeldbæk

Det er Bentemarie Kjeldbæk, som er opvokset i Helsingør, der i år fik æren af at tegne etiketten på Wiibroes Årgangsøl 2020.

Bentemarie Kjeldbæk er født og opvokset i Helsingør. Normalt maler Bentemarie Kjeldbæk i Spanien, men i denne anledning har hun taget udgangspunkt i Helsingør by i valget af motiv, der viser skulpturerne af Hamlet og Ofelia, som nu står foran stationen i Helsingør.

Bentemarie Kjeldbæk er uddannet på Skolen for Brugskunst og på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har siden midten af 1980’erne opholdt sig i Spanien i længere perioder. Hendes billeder viser ofte markedsscener, flamencodans og tyrefægtning og kendetegnes af en dramatisk, lys- og kontrastfyldt farveskala og en dynamisk linjeføring. I løbet af 1990'erne har Bentemarie Kjeldbæk i stigende omfang arbejdet med store formater, og hun har udført en række udsmykningsopgaver.

Denne gang er formatet Wiibroes etiket, men metoden er den samme. Lydene er vigtige, når hun arbejder. Støjen fra de handlende og gæster på restauranter og barer, færgen og havnen har inspireret hende.

Jeg husker fra min barndom Wiibroe, brusende og levende med sin humleduft. Jeg er opvokset i Helsingør på Nationernes Allé, da min far arbejdede på Hotel Marienlyst, som min onkel ejede. Vi kom fra en soveby, så det at komme til livlige og farverige Helsingør var det helt store,” siger Bentemarie Kjeldbæk.

Min mor var kunstner, så det var naturligt for mig at tegne og male. Jeg begyndte i Helsingørs baggårde med blyant og skitsepapir, og kom som 16 årig på Kunsthåndværkerskolen i København. Derfra til Kunstakademiet på Kongens Nytorv. Jeg kom til Barcelona og videreførte gadetegningerne fra Helsingør der. Nu har jeg så haft den glæde at tegne Hamlet og Ofelia til den nye Wiibroeetiket.” siger Bentemarie Kjeldbæk.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær fik overrakt Wiibroe Årgangsøl nr. 1 foran Rådhuset. Borgmesteren blev derefter kørt i en traditionel Wiibroe hestevogn til på Borgerkroen i Strandstræde i Helsingør, hvor Borgmesteren afslørede årets etiket af Bentemarie Kjeldbæk. Informationschef Kasper Elbjørn bød velkommen sammen med Nikolaj Birkerod Madsen, der er Brand Manager for Wiibroe, hvorefter borgmesteren introducerede Bentemarie Kjeldbæk.

Wiibroe blev grundlagt i 1840, og har siden været Nordsjællands lokale ølmærke. Nordsjællands Amt var sågar kendt som Wiibroe Amt, og årets største ølbegivenhed i Helsingør er fortsat lanceringen af næste års Wiibroe Årgangsøl.

Wiibroe har fået lidt af en renæssance de seneste år. Især den klassiske pilsner og årgangsøllen er populære som aldrig før, og det gør denne tradition endnu mere speciel. Vi er glade for at Bentemarie Kjeldbæk, der er opvokset og har boet i Wiibroe amt hele sit liv, vil føre traditionen videre med et fantastisk, farverigt tegning fra Helsingør, som vi håber alle vil sætte pris på, når årgangsøllen fra i dag kan købes på barer, restauranter og i butikkerne,” siger Nikolaj Birkerod Madsen, der er Brand Manager for Wiibroe.

Til lanceringen fortalte Nikolaj Birkerod Madsen, at alkoholprocenten i Wiibroe Årgangsøl frem til 2000 steg med 0,1% hvert år, og var man blevet ved med at lade alkoholprocenten stige, havde den været 12% i år. Alkoholprocenten er dog fortsat på 10,6%

Kunstnere der tidligere har designet årgangsøllens etiket (titel) (alkoholprocent):

  • 2019: Sophie Dupont (artist) (10,6%)
  • 2018: Carl Krull (painter) (10,6%)
  • 2017: Kasper Oppel Samuelsen (painter) (10,6%)
  • 2016: Julie Nord (painter) (10.6%)
  • 2015: Troels Carlsen (painter) (10.6%)
  • 2014: Søren Behncke (artist)
  • 2013: Dick Kaysøe (actor) (10.6%)
  • 2012: Per Viskinde (musician) (10.6%)
  • 2011: Leif Sylvester (painter/actor) (10.6%)
  • 2010: Thomas Eje (actor/entertainer) (10.6%)
  • 2009: Per Arnoldi (designer and artist) (10.6%)
  • 2008: Kasper Eistrup (singer/musician) (10.6%)
  • 2007: "HuskMitNavn” (graffiti artist) (10.6%)
  • 2006: Johnny Reimer (singer/musician/producer) (10.6%)
  • 2005: Lars H.U.G. (singer/musician) (10.5%)
  • 2004: Bente Polano (artist) (10.4%)
  • 2003: Peter Bonde (artist) (10.3%)
  • 2002: Jens Birkemose (artist) (10.2%)
  • 2001: Erik A. Frandsen (artist) (10.1%)
  • 2000: Lars Nørgård (artist) (10.0%)
  • 1999: Jørgen Boberg (portrait painter) (9.9%)
  • 1998: Kurt Trampedach (painter) (9.8%)
  • 1997: Bjørn Nørgaard (painter) (9.7%)
  • 1996: Per Kirkeby (painter) (9.6%)
  • 1995: Erik Mortensen (fashion designer) (9.5%)
  • 1994: Børge Jørgensen (artist) (9.4%)
  • 1993: Carl-Henning Pedersen (painter) (9.3%)
  • 1992: Lin Utzon (painter and fashion designer) (9.2%)
  • 1991: Robert Jacobsen (sculpter) (9.1%)
  • 1990: Bjørn Wiinblad (designer/sculpter/artist) (9.0%)
  • 1989: Tom Krøyer (painter) (8.9%)

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: