Menu

Tuborg uddeler 40.000 mundbind i stedet for øl på J-dag

J-dag kl. 20:59 er aflyst, og i stedet uddeler Tuborg Julebryg mundbind på togstationer over hele landet fredag morgen. Målet for Tuborg er at uddele 40.000 julebrygsmundbind.

Tuborg Julebryg er Danmarks eneste øl med sin helt egen tradition: Den første fredag i november er det J-dag i hele landet, og julen sættes i gang med et brag. Sådan er det dog ikke i år.

Traditionen tro kommer Tuborg Julebryg på gaden første fredag i november, men snestormen kl. 20:59 er aflyst.

Snestormen er aflyst, men sneen falder. I år handler det ikke om fest og øl kl. 20:59, men om at passe på hinanden, når man nyder den første sne. Derfor står vi klar her til morgen på landets togstationer med mundbind, som man kan bruge, hvis man vil skåle sikkert og ansvarligt ude på bodegaerne eller hjemme i stuerne,” siger Michelle Lægdsgaard Larsen, der er Brand Manager for Tuborg.

Tuborg lover, at selvom J-dag, som vi kender den, er aflyst, skal det nok blive jul alligevel, og for dem, der ikke kan komme igennem første fredag i november uden J-dag, som vi kender dagen, opretter Tuborg en hotline, som man kan ringe til hele dagen og frem til kl. 20:59.

Vi har i mange år haft et tema, når vi fejrede J-dag, og det har vi også i år. I år handler det bare ikke om fest og øl, men om at passe på hinanden og fejre, at julen er på vej. Skulle der være nogen, der savner de blå nisser og snestormen kl. 20:59, kan man ringe til vores hotline og få gode råd til, hvordan man kommer igennem aftenen,” siger Michelle Lægdsgaard Larsen.

J-dagstelefonen har telefonnummer 60 20 59 59.

Årets julebryg sættes til salg i alle salgskanaler fredag den 6. november, og kan nydes på barer og restauranter frem til jul.

Tuborg Julebrygs mundbind kan fås på disse togstationer og banegårde mellem kl. 7:00-10:00 og kl. 14:00-17:00.

  • Amagerbro
  • Christianshavn
  • Dybbølsbro
  • Flintholm
  • Frederiksberg 
  • Hellerup
  • Hovedbanegården
  • Kongens Nytorv
  • Lergravsparken
  • Lindevang
  • Lyngby
  • Norhavn
  • Nørrebro
  • Nørreport
  • Odense banegård
  • Rådhuspladsen
  • Svanemøllen
  • Valby
  • Vanløse
  • Vesterport
  • Østerport
  • Århus Banegård


Historien om juleøl begynder helt tilbage i 1905, hvor Carlsberg som det første bryggeri lancerede en stærk højtidsøl. Det var en påskebryg, og med påskebryggens succes fulgte flere højtidsbryg herunder en særlig kraftig julebryg i 1958 fra Carlsminde i Nyborg.

Den mest kendte og bedst sælgende juleøl i Danmark i dag er Tuborg Julebryg. Danskerne holder så meget af Tuborg Julebryg, at den ligger blandt de ti bedst-sælgende øl, selvom den kun er tilgængelig to måneder om året.

Tuborg Julebryg blev første gang præsenteret for danskerne i 1981, og er blevet markeret på J-dag siden 1990.

Tuborg har i mange år haft et tæt samarbejde med Natteravnene for at sikre en sikker J-dag. Natteravnene er helt almindelige voksne, som er synlige i gadebilledet, hvor der er behov for det, og fredag den 6. november vil de uddele Tuborg Julebrygs mundbind og J-dags spritservietter i alle større byer i Danmark.

Alt i alt er målet at uddele 40.000 julebrygsmundbind plus 20.000 spritservietter på det, der skulle have været J-dag.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: