Menu

TUBORG INDGÅR AFTALE MED COPENHELL

Tuborg og COPENHELL indleder ambitiøst partnerskab på den danske festivalscene.

Fremover bliver det Tuborgs opgave at slukke tørsten hos de mere end 35.000 loyale sjæle på rock- og metalfestivalen COPENHELL. Tuborg og COPENHELL løfter nemlig i dag sløret for et samarbejde om den totalt udsolgte festival, der næste sommer har giganter som METALLICA, IRON MAIDEN, JUDAS PRIEST, KISS og KORN på plakaten sammen med danske bands som BAEST, DIZZY MIZZ LIZZY og D-A-D.

Tuborg oser af historie og fællesskab, og selvfølgelig skal det mægtigste ølbrand inden for musik også være en del af landets største metalfestival,” siger COPENHELLs festivalchef Jeppe Nissen.

På blot 11 år er COPENHELL vokset fra en lille genrefestival til i dag at være en af Danmarks største festivaler og den eneste, der udelukkende fokuserer på metal og hård rock. Efter to års corona-aflysninger vender rock- og metalpublikummet i juni 2022 tilbage til den hidtil største og stærkeste COPENHELL på Refshaleøen.

Partnerskabet er allerede indviet, og planlægningen af næste års festival i fuld gang. Udover at Tuborg bliver COPENHELLs officielle øl vil samarbejdet løbende munde ud i særlige projekter til gavn for rock- og metalkulturen i hele Danmark.

Christopher Bak Billing, Sponsordirektør fra Tuborg siger: ”COPENHELL har sit helt eget unikke udtryk og et fantastisk publikum. Vi er stolte over at COPENHELL har valgt os som fremtidig partner. Partnerskabet matcher Tuborgs ambition om, at være øllen der favner danskerne når musikken opleves live. På COPENHELL er der et helt unikt fællesskab og en stemning, der passer super godt til Tuborg – og så glæder det os selvfølgelig, at COPENHELLs publikum i høj grad foretrækker øl til deres musik.”

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

PR Specialist, Danmark

Jacob Bulow Hansen

Tel +45 28 94 27 40 Email [email protected]