Menu

SPOT indgår 3-årigt partnerskab med Tuborg

Tuborg, der sammen med Morgenavisen Jyllands-Posten og Roskilde Festival var med til at søsætte SPOT for mere end 25 år siden, er tilbage som sponsor og partner frem til og med 2022.

Musik og Tuborg hører tæt sammen, og derfor er det nye samarbejde med SPOT festival og ROSA et vigtigt sponsorat for Tuborg-mærket.

SPOT er inde i en spændende udvikling som den førende koncert- og mødeplatform for nyere dansk og nordisk musik, og derfor er festivalen vigtig for Tuborg-mærket. Det giver os en meget væsentlig platform for at rekruttere nye forbrugere til Tuborg-mærket og skabe loyalitet", siger Christian Sveigaard, chef for Tuborg og musikpartnerskaber.

Carlsberg Danmark har med Tuborg-mærket arbejdet med musik som marketingsplatform i mere end 30 år i Danmark, og med det nye partnerskab udbygger Tuborg sin position som den største sponsor inden for festivaler m.m. i Danmark

Tuborgs involvering i mange sider af det danske musikliv gør Tuborg til en attraktiv partner, men Gunnar K. Madsen, der er leder af SPOT Festival og ROSA, fremhæver også kvalitet, udbud og logistik, som vigtigt parameter for at vælge Tuborg.

Vi har haft en rigtig god dialog om de fremtidige udfordringer og muligheder for festivalen, herunder også publikumsservice, varesalg og logistik, som begge parter har lyst til at samarbejde om”, udtaler Gunnar K. Madsen.

Tuborgs standard for festivalservice og -håndtering kan være med til at styrke de ambitioner, som vi har for fremtiden. Og vi glæder os til - i dette store genforeningsår - at tage samarbejds-handskerne på til gavn for dansk musik, danske sangskrivere, producere og musikere og med en fortsat målsætning om at glæde vores solide og nysgerrige publikum”, slutter lederen af SPOT Festival og ROSA.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: