Menu

Skvaasss? B.T.’s læsere får Tuborg Squash tilbage i reklameblokken

Et interview med komikeren Finn Nørbygaard om de legendariske Tuborg Squash reklamer fra 1990’erne med makkerparret Finn og Jacob viste, at 93% af B.T.’s læsere savner Finn og Jacob og Tuborg Squash. Tirsdag havde en ny Tuborg Squash film, der hylder Finn og Jacob, præmiere eksklusivt for B.T.’s læsere.

Det var ret tydeligt, at danskerne savner de gamle Tuborg Squash reklamer, og vi kunne jo også læse, at over 90% af B.T.’s læsere savner Finn og Jacob universet på Tuborg Squash. Lidt improviseret optog vi derfor en film med Povlsen og lærlingen fra Tuborg reklamerne med tydeligt link til det gamle Tuborg Squash univers,” siger Mette Hylleberg, marketingchef for Tuborg Squash og andre sodavand hos Carlsberg.

Mette Hylleberg fortæller, at det hele skete meget spontant, som følge af artiklen og de positive tilkendegivelser.

Vi læste artiklen og så meningsmålingen, og optog derfor en hyldest til Finn og Jacob. Det hele skete meget spontant, og er ren nostalgi. Alle var både stolte og glade for de positive tilkendegivelser fra B.T.’s læsere, og det kan også ses i den lille film med Povlsen og lærlingen”, siger Mette Hylleberg.

Nu er den lille film klippet færdig, og som tak til B.T.’s læsere fik filmen med Povlsen og lærlingen præmiere på B.T. tirsdag eftermiddag.

Der er nogle ting, der bare holder ved, og selvfølgelig skulle den nye film have præmiere på B.T. eksklusivt for B.T.’s læsere, da det er BT’s læsere, der har fået Tuborg Squash tilbage i reklameblokken,” siger Mette Hylleberg.

Tuborg Squash reklamerne med Finn og Jacob kørte fra 1988 og ti år frem. De var lavet af Wibroe Duckert & Partners, og gjorde ikke alene sodavanden til folkeeje, men også de to komikere. Det er også Wibroe Duckert & Partners, der står bag den nye film.

Se filmen her:

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: