Menu

Ny elegant Somersby på stilk kommer 1. maj

En ny elegante ciderserie lanceres i maj måned og vil overraske selv de mest inkarnerede Somersby elskere.

Træerne spinger ud og sommeren står for døren. Solen, varmen og lyset er længe ventet, og en ny og elegant Somersby er klar til caféerne, brunch, frokost eller middag, som aperitif på stranden eller derhjemme på altanen eller i haven til de lange varme nætter. Somersby sparker nemlig nyt liv i den populære æblecider med Somersby Orchard Selection.

”Udviklingen i ciderkategorien i Danmark har over de seneste år været flad, og Somersby har derfor udviklet en helt ny cider-serie, der tager udgangspunkt i forbrugernes nye vaner. Somersby var fra begyndelsen en stor succes, og Somersby Orchard Selection henvender sig til både kvinder og mænd, der kan lide en forfriskende sofistikeret smagsprofil. Det giver mulighed for at servere Somersby i helt nye forbrugssituationer” siger Camilla Gregers, Innovation Manager for Somersby.

Canadean Cider report 2016 estimerer, at Somersbys markedsandel på det totale cidermarked i Danmark er 32%. Somersby blev lanceret i 2008, og sælges i dag i mere end 60 forskellige lande.

De to første varianter i Somerby Orchard Selection serien, Sparkling Rosé og Secco, lanceres den 1. maj 2017. Begge varianter er baseret på æblecider tilsat raffinerede noter af henholdsvis rosé og secco. Hvor man normalt forbinder Somersby med en frisk sødlig æblecider, er de to nye varianter mere sofistikerede og anderledes i smagsprofilen. Somersby Secco er en halv-tør forfriskende æblecider med en vinøs struktur der er perlende og let. Smagen er halvtør med en appetitvækkende duft af grønne æbler og eksotiske frugter der tilsammen giver en valafbalanceret afrunding.

Somersby Sparkling Rosé er en halv-sød smuk rosa æblecider med en sprudlende friskhed og en rund frugtig sødme. Den delikate og indbydende duft henter elementer fra blomster og dertil dybe frugtige undertoner fra røde bær.

”Somersby vil vokse med vores kunder. De som var med fra starten da vi lancerede Somersby, har et andet liv qua deres alder og afledt herfa og nogle andre forbrugsmønstre. Derfor skal de to nye varianter også serveres i vinglasset til sommer. Det er nyt at Somersby nu sælges i 75 cl flasker, og vi ved danskerne, der elsker og nyder Somersby, skal vende sig til at drikke Somersby fra vinglas, men de to varianter udfolder sig bedst, når de serveres i et glas på stilk” siger Camilla Gregers

Sparkling Rosé og Secco har den fordel, at de indeholder 4,5 % alkohol og dermed kan de nydes hvor som helst og når som helst, hvad enten det er til brunch, frokost eller middag, som aperitif eller i byen og i selskab med andre.

Vejl. Udsalgspriser fra: kr. 39,95 (75 cl) og kr. 18,95 (27,5 cl).

4,5 % alkohol.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: