”Jeg skulle da også have haft noget med,” siger Karin i et kærligt kommanderende toneleje, mens hun viftende med armen peger mod køleskabet, som Christian lige er gået fra. Han må vende om. Selvom de to er enige om, at de først og fremmest er kollegaer, når de er på arbejde, er det dog svært ikke at bide mærke i den dynamik, der hersker mellem Karin og Christian. En slags indforstået fortrolighed, der er sjælden blandt kollegaer, men uundgåelig for en mor og en søn. Og det er da heller ikke det eneste, der afslører Dalgaard-duoen, som de sidder der i sofaen og fortæller om hvert deres arbejdsliv. Ansigtstræk – tjoeh. Personlighedstræk – bestemt. Begge to beskedne og lidt generte træder de ind i hver deres fortælling med en ydmyghed, der vidner om, at rampelyset ikke er deres favoritsted.

 ”Det ligger nok bare ikke til os at være særligt frembrusende,” forklarer Karin, mens Christian nikker samtykkende. Men rampelyset slipper Karin altså ikke udenom i år. Den 1. august 1968 havde den dengang 16-årige Karin Dalgaard første dag som kontorelev på Carlsbergs hovedkontor på Vesterfælledvej 100. Og klassenes hurtigste hovedregnere har nok allerede gennemskuet, at hun dermed kan fejrer sit 50 års jubilæum om et par måneder.

 ”Jeg synes, det er kæmpe stort med de 50 år,” siger Christian, mens Karin undrer sig over, hvor tiden er blevet af. ”Jeg trådte jo ikke ind ad dørene på Carlsberg som 16-årig og tænkte, at her skulle jeg være resten af mit liv, men efter min elevtid, hvor jeg flyttede rundt i mellem otte forskellige afdelinger, fik jeg fast job i vores eksportafdeling. Og det var jeg glad for, så jeg blev og sådan gik årene ét efter ét,” fortæller Karin, der har holdt fast i eksportområdet siden, men dog er flyttet en del rundt i de 50 år – både blandt bygninger og afdelinger.  

Født og opvokset med Carlsberg

Det er dog ikke kun mor Karin, der kan fortælle om et helt særligt forhold til sin arbejdsplads. Selvom Christians jubilæer stadig regnes i éncifrede tal, så går historien meget længere tilbage.

”Vi er en fodboldfamilie og Carlsberg og fodbold hører altså sammen, så jeg er født og opvokset med merchandise fra Carlsberg,” fortæller Christian. ”Når jeg ind i mellem kunne komme hjem med en trøje eller en bold, så var lykken gjort,” tilføjer Karin og mindes med smil på læben, hvordan hun af og til fik mulighed for at rejse ud og se kampe, mens hun måtte lade sine tre fodbolddrenge blive hjemme i Herlev.

Og sådan har det egentlig altid været for familien Dalgaard. En klar opdeling mellem, hvornår Carlsberg udgjorde den professionelle ramme og hvornår bryggeriet også fik en plads i det private.

”På min arbejdstelefon står der ikke mor, men Karin, når den ringer. På min privattelefon er det omvendt,” fortæller Christian. ”Sådan er det også for mig,” siger Karin og uddyber: ”Jeg har dog altid set det som en kæmpe fordel, at vi arbejder i samme virksomhed. Det giver en helt anden forståelse for hinandens hverdag, som man nok ellers ikke ville have”.

Kendte Carlsberg-ansigter

Hverken Karin eller Christian bliver de første til at indrømme det, men på hver deres måde er de lidt nogle kendisser på Carlsbergs gange. Karin på grund af sine mange år i forretningen, og Christian fordi han i kraft i sin stilling kommer rundt i hele virksomheden hver dag.

”Christian kender stort set alle navne, men knap så mange ansigter. For mig er det omvendt. Jeg genkender mange ansigter, men det er svært at holde styr på nye navne hele tiden,” fortæller Karin.

”Men det er altså også en kæmpe stor virksomhed.”

Og selvom jubilaren altså nu runder de 50 år i Carlsberg, er der ingen planer om at geare ned foreløbig.

”Har du tanker om pension så snart, Karin?” ”Næh – hvorfor skulle jeg dog det?”