Menu

Marcel Desailly belønner de måske mest dedikerede fodboldfans i verden

De fem mest udholdende fans i Carlsbergs fanrevolution fik billetter til finalen.

På tærsklen til EM-turneringen har Carlsberg, der er officiel ølsponsor, allieret sig med den tidligere franske forsvarsspiller og vinder af UEFA EURO 2000™ Marcel Desailly. Han er sammen med den danske fodboldlegende, Peter Schmeichel, der var med til at vinde UEFA EURO 1992™, Carlsberg ambassadør gennem hele turneringen, der begynder fredag.

Dessailly, der optræder som leder af Carlsbergs fanrevolution i den seneste film, der kendes som ”If Carlsberg did La Révolution”, overraskede tirsdag aften fem fans, der havde holdt ud gennem en række udfordringer for at få billetter til EM-finalen den 10. juli på Stade de France.

Alle fans blev tirsdag opfordret til at følge en fransk revolutionær, der bar et flag, der sagde: "Følg mig for at vinde billetter til UEFA EURO 2016™” Men ingen af fansene havde begreb om, hvad der var i vente, hvor de skulle gå hen, eller hvor lang tid det ville tage før de fik deres belønning. Alligevel voksede mængden til omkring 100 mennesker, som dagen igennem marcherede gennem Belgiens gader.

Efter tre og en halv time havde marchen flyttet sig fra byens centrum, ud til forstæderne gennem røgfyldte tunneler, parker og skove over fodboldbaner og gennem grøfter. I takt med forhindringerne blev hårdere, var det kun de mest dedikerede fodboldfans, der blev gående, og ved vejs ende blev de mest udholdende straks taget til Paris, hvor de til deres store overraskelse hver modtog en billet til finalen fra Marcel Desailly.

Richard Whitty, Senior Marketing Manager for UEFA EURO 2016™ hos Carlsberg, siger: "Carlsbergs fanrevolution marcherer videre, og Carlsberg giver flere billetter væk i år end nogensinde før. Rundt om i verden har vi overrasket fans med billetter til EM kampe på metrostationer, i busser og på gader og stræder. Denne gang ledte vi efter fans, der virkelig havde vilje til at gøre alt for at få billetter til finalen, og jeg tror, vi fandt dem med dette stunt.”

EM begynder fredag kl. 21 med kampen mellem de franske værter og Rumænien.

Se filmen om verdens måske bedste march nogensinde:

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: