Menu

Hverken øl, cider eller sodavand - Beo* er noget ganske nyt

Carlsberg sætter nu nye drikkevarer på bordet til de danskere, der ønsker nye alternativer også uden alkohol. Sundhed og drikkevarer til kvinder er to af de områder, som Carlsberg fokuserer på i udviklingen af nye produkter. Her er Beo* et eksempel på, at der også tænkes i at skabe helt nye kategorier på markedet. 150 års bryggererfaring bruges nu til at skabe andre typer produkter end øl.

”Vi kan se, at der er en række situationer, hvor forbrugerne foretrækker et alternativ uden alkohol. Det kan være til en frokost eller, når man mødes med vennerne på en café i løbet af ugen. Det alternativ skal Carlsberg selvfølgelig kunne give dem,” siger Lene Dyrby Andersen, innovationsdirektør i Carlsberg.
 

Til den voksne forbruger

Beo* er udviklet til den voksne målgruppe, der efterspørger en mere nuanceret smagsoplevelse
og en lækkert designet flaske på bordet. Navnet Beo* stammer fra latin og betyder glæde eller
nydelse. Og nydelse i de mange små uformelle stunder i hverdagen er netop, hvad Carlsberg håber, at Beo* vil komme til at stå for.

"Sødmen i Beo* kommer fra malt og juice. Der er ikke tilsat sukker, og kun naturlige ingredienser har fundet vej ned i flasken. Ja selv boblerne i Beo* er naturlige, da de er et resultat af brygprocessen,” forklarer Lene Dyrby Andersen.

Forbrugerne i Danmark og Sverige bliver de første til at opleve Beo*. På sigt er det planen, at produktet gradvist skal bredes ud til en lang række af de lande, Carlsberg arbejder i.

Men hvad er Beo*?

Når der udvikles nye produkter som Beo*,
hvordan skal man så beskrive dem?

Sloganet for Beo* lyder "Svær at forklare - nem at nyde". Derfor beder Carlsberg forbrugerne hjælpe med at beskrive den nye produktkategori og smagsoplevelsen.

 

Fakta om Beo*

  • En brygget forfrisking
  • Kun naturlige ingredienser
  • Intet tilsat sukker (kun naturligt sukker fra juicen og den bryggede maltbase)
  • Ingen kunstige sødemidler
  • Højt juiceindhold (35%)
  • Naturlig, blid brus
  • 0,2% alkohol, ABV (du skal drikke cirka 25 flasker BEO* for at nå op på én genstand)

To smagsvarianter

  • Æble-Grøn the har en varm, gylden farve med noter af friske grønne æbler og en antydning af grøn te i baggrunden.
  • Blod appelsin-Hibiscus har en smuk, rød farve med noter af friskpressede blodappelsiner og et strejf af hibiscus – også kendt som Hawaiiblomst.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

PR Specialist, Danmark

Jacob Bulow Hansen

Email [email protected]