Menu

Først kom julekortet, derefter sneøllen, så J-dag og nu laver Tuborg sin egen julekalender for voksne

Tuborg skal ikke bare være tilstede på danskernes juleborde, men også i danskernes hjerter. Historien om kuskene på Tuborg-lageret er blevet en del af danskernes hverdag.

Siden Bamse og Poulsen viste sig for første gang er kuskene blevet hvermandseje og populariteten blev ikke mindre, da Bamse blev erstattet af lærlingen Mulle.

Der står i dag Tuborg på hver tredje solgte øl i Danmark, og gennem sommeren har Tuborg kombineret en kampagne på Tuborgs dåser med en kampagne på plakatsøjler i hele Kongeriet, hvor Tuborg hylder den danske sangskat med slogans inspireret af titler fra den danske sangskat.

Næste skridt er den første julekalender nogensinde fra et populært ølmærke. Tuborg vil være til stede fra 1. december, i en måned som i forvejen bliver identificeret med sneøllen, til juleaften.

”Tuborg er hele Danmarks pilsner og Tuborg Julebryg og J-dag er blevet en del af danskernes juletraditioner, og nu også nudansk ordbog, men vi har aldrig lavet en samlet fortælling, der forbinder Grøn Tuborg og resten af Tuborg-porteføljen med julen og dens traditioner. Vores mål med at lave den første julekalender, er at sikre, at Tuborg ikke bare er tilstede på julebordene, men også i danskernes hjerter,” siger Christian Sveigaard fra Tuborg.

”Hver dag op til juleaften følger vi Poulsen og Mulle på Tuborg-lageret, og fortæller en historie om makkerskab, tilgivelse og heavy rock. Det bliver sjovt, sødt og en smule pinligt. Tuborg indtager en mindre central rolle, og i stedet fokuserer vi på at få hyggen, nærværet og smilet frem i danskerne,” siger Christian Sveigaard.

Projektet er et co-op imellem Tuborg og Berlingske Media, og vil kunne ses dagligt på B.T.s hjemmeside. Derudover kan man se afsnit på Tuborgs eget website. De 24 webisodes vil være af 3-5 minutters længde.

Tuborgs Julekalender hedder Jul på Lageret, og er produceret af Wiibroe, Duckert & Partners.

”Tuborg opfandt julebryggen på ryggen af en julehilsen. J-dag skulle ringe juletiden ind, og er blevet den officielle start på julens traditioner. Nu står Tuborg så i spidsen for en julekalender, og man fristes til at sige: Selvfølgelig! Det har været både udfordrende og spændende at være med til, og vi glæder os til den 1. december,” siger Henrik Juul fra Wiibroe, Duckert & Partners.

 

Link til julekalenderen: Jul på lageret

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: