Menu

DING! DING! DING! Tuborg ringer ind til snerydning

Julen varer lige til påske, men derimellem kommer snerydning. I hvert fald hvis man skal tro Tuborg, der inviterer til snerydning på landets barer, cafeer og beværtninger fredag den 8. januar.

”Man siger julen varer lige til påske, men fredag rydder vi den sidste sne. Carlsbergs 250 nisser kommer ikke, mistelten er pillet ned, og nissehuerne pakket væk, men der er stadig Tuborg Julebryg i hanerne ude på landets barer, og den vil vores kunder gerne have tømt inden påske. Derfor inviterer vi til snerydning med en række gode tilbud klar på landets barer”, siger Christian Sveigaard, der er Sr. Brand Manager for Tuborg.

”J-dag er siden 1990 blevet en del af danskernes juletraditioner. Den markerer, at vi går ind i juleperioden. Snerydning er en ny tradition, som vi afprøvede sidste år med stor succes, hvor vi sammen afslutter juleperioden. Og så er det sidste chance for at smage på sneen. Først om 11 måneder vender sneen tilbage”, siger Christian Sveigaard.

Historien om juleøl begynder helt tilbage i 1905, hvor Carlsberg som det første bryggeri lancerede en stærk højtidsøl. Det var en påskebryg, og med påskebryggens succes fulgte flere højtidsbryg herunder en særlig kraftig julebryg i 1958 fra Carlsminde i Nyborg.

Den mest kendte og bedst sælgende juleøl i Danmark i dag er Tuborg Julebryg. Også hos Carlsberg selv er Tuborg Julebryg en vigtig bryg, og er Carlsbergs fjerde bedst sælgende øl.

Tuborg Julebryg blev første gang præsenteret i 1981, og det er især de markante og sjove reklamefilm, der blev lanceret i 1984, som har gjort bryggen kendt i hele landet. J-dag blev afholdt første gang i 1990, og i 2015 inviterede Tuborg for første gang til ’Snerydning’.

”Vi kan godt lide traditioner, der binder danskerne sammen. Både de store og små traditioner, og de seriøse og mere fjollede. Tuborg vil godt hjælpe med at holde traditionerne i hævd, fordi vi oplever, at både kunder og forbrugere sætter pris på det. Derfor agter vi at fastholde snerydning som en ny tradition, der afholdes hvert år den anden fredag i januar”, siger Christian Sveigaard.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: