Menu

Carlsberg løfter sløret for designet på ny fiberflaske

Det nye design af ølflasken er udviklet sammen med Carlsbergs partnere i "Carlsberg Circular Community" samt CP+B Copenhagen og Kilo, et dansk industrielt designstudie. Prototypen, som er baseret på det unikke Carlsberg-design, viser hvordan den nye fiberflaske måske kommer til at se ud, når den rammer markedet.

Det nye design på Carlsbergs grønne fiberflaske blev afsløret i dag, da 500 forretningsledere deltog i “The Sustainable Brands Community” til Sustainable Brands 2016-konferencen, hvor målet er gennem innovation at skabe en bæredygtig fremtid.

Gennem Carlsbergs Circular Community igangsatte Carlsberg udviklingsprojektet om at udvikle en ølflaske lavet af bæredygtigt træfiber i 2015 med det danske forpakningsfirma EcoXpac. Den første prototype af fiberflasken blev afsløret i 2015 af professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsberg Fondet.

Designet

Det nye design til ølflasken er udviklet med Carlsbergs partnere i Carlsberg Circular Community og CP+B Copenhagen og Kilo – et dansk, industrielt designbureau. Prototypen, som er baseret på det unikke Carlsberg-design, viser, hvordan flasken måske vil se ud, når den rammer markedet.

Sustainability Director, Simon Boas Hoffmeyer, afslørede det nye design til Sustainable Brands 2016 Copenhagen-konferencen. Han fortalte, at den nye flaske er en milepæl i et ambitiøst treårsprojekt:

”Det nye flaskedesign er en stor milepæl i projektet, da det at have en fysisk prototype gør det lettere for os at forklare det nye format til forbrugere og kollegaer. Jeg synes, det nye design ser fantastisk ud, og viser, hvordan vi kan bruge innovation og design til at skabe produkter, som skaber et bedre i morgen,” fortæller Simon Boas Hoffmeyer.

”Flasken er blevet skabt med inputs fra nogle af verdens førende forpakningsspecialister, som er meget begejstrede for at være med i projektet. Vi har stadig tekniske udfordringer der skal løses, men vi følger planen på projektet,” fortæller Håkon Langen, Packaging Innovation Director.

Den grønne fiberflaske vil blive en historisk milepæl indenfor bæredygtig innovation. Dens fibre vil komme fra ansvarligt dyrkede ressourcer, hvor træer bliver genplantet, hver gang de fældes. Det er hensigten, at flasken skal være en del af retursystemet, men hvis flasken kasseres tilfældigt, vil den nedbrydes til ikke-miljøskadelige materialer.

Det treårige projekt er støttet af Innovationsfonden Danmark og Danmarks Tekniske Universitet. Den grønne fiberflaske er planlagt til at blive test-launchet i et pilotmarked i 2018.


Om Carlsberg Cicular Community

Carlsberg Group og udvalgte partnere startede i 2014 et samarbejde kaldet Carlsberg Circular Community (CCC), og blev oprettet med formålet om at forfølge en nul-spilds-økonomi ved at bruge Cradle to Cradle-principperne i udviklingen og markedsføringen af nye produkter. CCC består af otte partnere og sigter mod at engagere op til 17 partnere i 2017.

Det nye design på fiberflasken

Det nye design på fiberflasken

Fiberflasken på hylden

Fiberflasken på hylden