Carlsberg justerer sine forventninger til 2017 regnskabet opad som følge af god fremdrift for effektiviseringsprogrammet, Funding The Journey, der ifølge administrerende direktør Cees 't Hart nu forventes at levere omkring 2 mia. kroner ved udgangen af 2018.
Carlsberg kan endvidere fremvise en solid pris/mix-udvikling i 3. kvartal, mens volumen som forventet blev påvirket af det russiske forbud mod at sælge øl i plastikflasker større end 1,5 liter, et vanskeligt sammenligningsgrundlag i Østeuropa på grund af det gode vejr i 3. kvartal sidste år samt det dårlige sommervejr i Vesteuropa i år.