Menu
Carlsberg bottles.JPG

Besøg bryggeriet

Med vores besøgstjeneste i Fredericia har du helt unikt muligheden for at se vores produktion

Besøg produktionen

Fredericia Besøgstjeneste

Efter at Carlsberg i december 2008 tappede den sidste øl på bryggeriet på Valby bakke i København og samlede produktionen i Fredericia, har det ikke været muligt at se bryghus, gæringstanke og tappekolonner i funktion. Men et stigende ønske fra offentligheden om at komme indenfor på et af områdets største arbejdspladser kan nu igen i mødekommes. 

Vester Ringvej 111
7000 Fredericia
Tlf.: +45 2212 6129

Åbningstider: tirsdag og onsdag fra 8-18

RUNDTURE

Rundture starter altid med en introduktion til Carlsberg, denne har en varighed på 45 min incl. iklædning af sikkerhedsudstyr.

Der kan vælges mellem nedenstående områder:

 Rundtur 1  Bryghus  45 minutter
 Rundtur 2  Tap øl  45 minutter
 Rundtur 3  Lager  45 minutter
 Rundtur 4  Tap Læsk  60 minutter

 

Der er mulighed for at sammensætte rundvisningen ud fra ovenstående fastlagte rundture omhandlende: 

Brygprocessen, produktionen af sodavand, tapning af flaske-øl eller Logistik og lager. Vælges alle områder er varigheden af den guidede tur ca. 3,5-4 timer.

Vi kan ikke garantere at der er produktion på alle vore anlæg, da de kører efter en produktionsplan med planlagte stop, hvor anlægget står stille for rengøring og  omstilling, samt ukontrollerede stop pga. fejl. 

PRISER OG TIDER

Det er ikke muligt at bevæge sig rundt på egen hånd og publikum lukkes kun ind i grupper, som har meldt deres ankomst forud for besøget. 

  • Grupper (+18 år) 1.700 kr.
    min. 10 pers./max. 25)

  • Skoler (max 25 pers) 850 kr. 

Der er ikke indeholdt nogen form for bespisning i priserne. Det er dog muligt at bestille Sandwich til 35 kr. pr. stk.

Der er kun mulighed for rundvisninger hver tirsdag og onsdag med en forudgående aftale. Prisen er ikke afhængig af hvor mange rundture der vælges. Den tidligste rundvisning der kan bookes starter kl 08.00 og den seneste starter kl 18.00 .

Praktisk:
Det er ikke muligt for personer, der bruger kørestol eller rollator, at deltage i rundvisningerne, da turene i produktionsområderne kræver gang på en hel del trapper, og strækker sig over afstande fra 0,5 km til 2,5 km. Vælges alle områder, kan turen være meget anstrengende for gangbesværede, da der ikke er mulighed for afstigning undervejs.

HYGIEJNEREGLER FOR BESØGENDE:

  1. Skal være iført lange bukser
    (ikke tilladt i produktionen)

  2. Skal være  iført  Sikkerhedsvest, høreværn, briller, hårnet, engangskittel og sikkerhedssko  (udlånes af Carlsberg)

  3. Carlsbergs rundviser har ansvaret for at instruere deres gæster

  4. Det er ikke tilladt at indtage fødevarer i produktionsområderne, heller ikke slik, halspastiller osv.

  5. Der må ikke bæres smykker, piercinger og ure i produktionsområderne - undtaget en glat vielsesring

  6. Der må ikke medbringes personlige ejendele i produktionsområdet,dog er private mobiltelefoner og briller undtaget

  7. Gæster med infektionssygdomme må ikke færdes i produktionsområderne

  8. Neglelak, kunstige negle og kunstige øjenvipper er ikke tilladt